Lommepoeten

Røsnæs

2012-01-14T13:18:00.001-08:00

I dag stod jeg op for at se solnedgangen for enden af næsset
det er der man går hen for at være alene
det er der det vrimler med mennesker
det var i en mangel på luftmolekyler mening og larm
jeg lyttede til bølgerne for enden af næsset
der hvor vandene mødes
der hvor mågerne skriger
der hvor solen drukner hver eneste aften
og har gjort det i generationer
Det er derude
derude hvor der ikke er nogen der lider af telenoyasyndromet
der hvor der ikke er nogen der konstant skal tjekke deres mobiltelefoner
der hvor virkeligheden ikke har dækning
derude er der ikke nogen der kan gemme sig bag fladskærme og samtalekøkkener
derude er der ikke nogen der har slips på
derude er der aldrig nogen sinde nogen der begår dobbelte jalousidrab
eller folkedrab
derude er der ikke nogen der begår sig
derude er der ikke beurokratier blasfemier barndomsmarreridt
derude er bølgerne og mågerne og vandene der mødes
for enden af næsset
hvor solen går ned hver eneste dag som den har gjort det i evigheder
Derude er kævler og kviste og klumper af ler
og små uforklarlige lyde du ikke kan bestemme hvor kommer fra
derude er der klitter som falder en lille smule længere ud i havet hver dag
derude hvor verden forsvinder
der hvor man går hen for at forsvinde
det er der man går hen for at føle sig fri
for at finde sig selv genopfinde sig selv
for at flyve i frit fald
det er der man går hen for at fjerne sig fra verden
Det er der man tager hen for at råbe HALLELUJA og HELVEDE og AAARGH!
det er der hvor der ikke er nogen der kan høre dig
det er der vi alle sammen tager hen for at råbe
for enden af næsset hvor solen synker hver dag
og har gjort det i tusinder af år
for enden af næsset hvor man mindes hvor man glemmer
hvor man midlertidigt ophører med at existere
for enden af næsset hvor man går hen for at brøle af bølgerne
for enden af næsset hvor solen går ned
i dag stod jeg op for at se solen gå ned for enden af næsset
der er der ikke nogen mangel på plots
på spændingskurver og points of no return
for enden af næsset for enden af verden for enden af dagen
der hvor der ikke er nogen mobiltelefoner
nogen facebookopdateringer
noget tweets og tumbles og tandlægeregninger
der hvor der er ilt nok til at skrige
her er ikke nogen bibler her er ikke nogen bønner
her er ikke nogen barmhjertighed
her er bølger
og solen der går ned som den har gjort det hver eneste dag i tusindvis af år

Natdyr

2012-01-14T12:30:00.001-08:00

Vi er blevet natdyr
vores øjne har voxet sig store og stirrende
vores negle er omdannet til klør
som klamrer sig til klodens skorpe
i kredsløb om stjernen vi kalder sol

Vi er blevet fabeldyr
vores ord har voxet sig skingre og okkulte
vi forsvinder i mørket og
svinder langsomt ind til halvglemte sagn
alt i mens planeten drejer lyset væk fra vores blikke

Vi er blevet sekunder og indfald
vi er stilheden mellem numrene på iTunes
vi er græsstrående der bøjer et sted ude i natten
vi er blevet monstrøse mægtige mytologier
vi er faun fønix fabel frygt
snart glemmer vi at være

Vi er blevet natdyr
skyggeskabninger skælven i skove
vi er en mangel på tomhed
vi er lyden af puls og larmen i stilhed
vi er ynk yngel ynde
kanter klipper klinker klitter
vi er glubskhed gejst gru gråd
vi er næsten ikke existerende

vi er blevet hinandens guder
vi er blevet hinandens muser
vi er blevet fantasifostre
vi er blevet natdyr

Dreamer

2011-12-14T08:13:00.001-08:00

I am human
humans dream
I am a dreamer
and I have dreamt
I have dreamt a world of concrete and silence
and false suns emerging from the darkness
in the hands of uniformed men
I have dreamed raindrops on the windows of trains
the blurry passage of time
and cropless fields stretching towards the horizon
I have dreamed the burning of books
the withering of words
and writers being sentenced to death for the crimes committed by pens
I have dreamt acres of woods
trees older than mankind and plants
creeping up from the ground
gripping your angles and holding you tight
unsilencing you and making you sing on the top of your lungs
I have dreamt the moment of creation
I have dreamt the beauty of decay
I have dreamt the sound of boots on a dusty countryroad
walking for years without destination
I have dreamt the human race
I am a dreamer
humans dream
I am human

18

2011-12-10T12:05:00.001-08:00

Et støvkorn
et fingeraftryk
og bogstavet o
Det er jo ikke for altid jeg vil have
det er ikke evigheder af øjeblikke det er
øjeblikket lige nu
det er lige netop dette øjeblik
jeg vil have evigheder af
dette øjeblik og en kop te
et snørebånd der er lige ved at gå op
kanaler der skal krydses
bøger der skal læses
sange der skal synes
fingre der skal flettes
øjeblikket nu
øjeblikkeligt blikke der mødes
det er ikke din fremtid jeg vil have
ikke fremtiden fortiden nutiden nuet
smilet sangen drømmen håbet solen
hele himmelhvælvet og et kys
nætter og hænder og hud
fingerspidser der lige nøjagtig ikke rører hinanden
vinden på togperroner
en undskyldning for at gå i stiletter
jeg vil ikke have stjernerne
jeg vil ikke have månen og universet
og millioner af diamanter
jeg vil have et støvkorn
et fingeraftryk
det ottende bogstav i en Shakespeare sonet
brosten marker stier strande under fødderne
skyer bølger bjerge huse i blikket
hud hår og solskin mellem fingrene
det er ikke en evighed jeg beder om
det er en drøm drømmesekvens drømmelandsrundtur
drømmemandariner drømmeappelsiner i turbaner
jeg vil ikke have din fremtid din evighed hengivenhed
jeg vil have
dét der støvkorn
dit fingeraftryk
og det ottende bogstav i en Shakespeare sonet

October

2011-10-10T00:15:00.001-07:00

On a scale from one to twelve

I feel October

I feel October under my nails

from the scraping and scratching I do in the night

trying to escape

from October

I feel October

I feel October under my skin

from the air that I breathe

and the lack of light

that seeps through my vision the moment i wake

in October

I feel October

I feel October slowly dying and fighting the fact

that I feel October

slipping in to November in time

Om at du også er til

2011-10-08T12:00:00.000-07:00

Du gør dit bedste for at ignorere regnen
og lyden af en fest du ikke er inviteret til
du læser Shakespearemonologer højt for dig selv
og for støvermiderne bag dragkisten
”Du lytter til DR-JAZZ”
Og du drikker billig whiskey mens du
gentager igen og igen for dig selv
at du er friviligt alene
Du ser youtube videoer
med taler af folk
folk der kæmpede for noget
folk der kunne noget og havde noget at sige
folk der alle sammen var et eller andet
og ind i mellem er du proletar
du indgår i en dialog på et internetsite
du skriver mindeord for Steve Jobs
og ind i mellem lydene fra radioen
gentager du igen og igen for dig selv
at du også er et eller andet
Du er ikke disponibel hvis nogen spørger
for du har vigtige ting at tage dig til
du har ting du skal Google
pakkelister du skal skrive
du har valuta der skal veksles
og manchetknapper der skal knappes
og ind i mellem alle de ting du skal nå
gentager du igen og igen for dig selv
at du har ting du skal nå
Du tæller ned fra ti
du øver dig i at spise med pinde
du skriver lister over tillægsord der starter med F
og nogen gange tærsker du langhalm
du husker hinkeruder og himmellegemer
og navne og fødselsdatoer på karaktererne i tv-serier
Du sorterer dine grammofonplader her til aften
og du gør dig kraftanstrengelser for at skrive blogindlæg med flow
og ind i mellem sekunderne der tikker forbi dig
gentager du for igen og igen for dig selv
at du har noget at byde på
du byder dig selv på endnu et glas
du kravler op i en helt ny stratosfære
du registrerer alle fremmedlegemer i luften omkring dig
og du befinder dig i tankerne
i et rutefly et sted over alperne
på en gade langt væk med en ghettoblaster og et beat
du kan sige prosit på 47 forskellige sprog
du kan høre et tamburkorps men du kan ikke se dem
du har noget at byde på her til aften
du har glamour og æbler
og du har skrevet en artikel om kannibalisme i 70'ernes Amerika
og ind i mellem alle de ord du siger til dig selv
gentager du igen og igen for dig selv
At du også en dag vil blive til noget
en dag vil du være et kadaver
en dag vil du være nævnt i parentes
i et eller andet semivigtigt dokument
en dag vil du gøre noget der betyder noget
en dag vil du være sammen med en eller anden
en dag vil du møde en eller anden In Real Life
og ind i mellem alle drømmene
gentager du igen og igen for dig selv
at du ikke bare drømmer
du har ting du skal opnå
du har ting du samler på
du har ting du aldrig nogen sinde gør
du har din tro
du har din overtro
(det er mest noget med at du aldrig tænder ét lys med flammen fra et andet)
Du har en gud du beder til når du har brug for det
du har en ide til dit eget gravmæle
du har en idealskikkelse
og ind i mellem alle de ting du er
gentager du igen og igen for dig selv
at du også er til

Om dit forhold til Gud

2011-10-02T08:05:00.001-07:00

Det er for det meste kun om torsdagen
i begyndelsen af oktober
på dage hvor du er løbet tør for kaffe
og i mangel på meninger at kæmpe for
det er for det meste kun dér det sker
at du gendigter virkeligheden
du lukker øjnene
folder hænderne
og beder til gud
om at genvinde troen

Ellers er du en slambert
verden er din og du skaber den
med hvert ord og hver en tanke du gør dig
Du stræber efter det profane
du dyrker livet uden meningen
og lever blot i manglen på grund
til lade være

Det er for det meste kun når det regner
når du befinder dig i rum uden møbler
når du husker duften af Earl Grey og urøget pibetobak
som minder dig om
at du var et barn
der læste paulus' breve højt for sig selv
det er for det meste kun dér det sker
at du minder dig selv om at Gud elsker dig
at du kysser dine helgenfigurer
og kæmper for at tro på kødets opstandelse

Ellers er du et ugudeligt krabat
du tilbeder penge og puls og mest din egen
du spilder ikke en tanke på
kulturskatte og kæmpepandaer
du kan dit kram
du holder kunstpauser og
skriver kladder og køber kiwifrugter
du går med hårnåle
har identitetskriser og nyder at spise
fire forskellige retter med rødbede

Det er for det mest kun når du stirrer
på nattens standbylys i timevis
når du opfyldes af glødepærenostalgi
og når du indser at i Danmark
er folk i gennemsnit
75 år om at dø
når du bakser med påståede sandheder
det er for det meste kun der du ligger en strategi
om at følge alle de bud du kan huske
om aldrig at udhule osten
og at læse de hellige skrifter med samme
livsånd og naivitet som du læser en
sciencefiction roman

det er for det meste kun dér det sker
at du beder til alle guder du kender
om at blive i stand til at tro på dem
det er for det meste kun dér det sker
at du lever for Gud

ellers er du et menneske
der lever for dig selv

Om hvaler

2011-09-18T12:29:00.001-07:00

Jeg skipper den sidste halvdel af TV-avisen
i et sidste halvhjertet forsøg på
at klamre mig fast til illusionen om
at jeg lever i et trygt og troværdigt samfund
hvor vi kærer os hinanden
jeg kryber den i sprækkerne mellem gulvbrædderne
og betragter menneskearten nedefra
for at få den til at virke mere mægtig
mere almægtig mere magtfuld
for at få den til at virke mere
end den er
Jeg tager gammeldags halvfemser 3D briller på
fordi de får illusionen til at virke virkelig
og virkeligheden til at virke underlig og fjern
jeg misfarver verden med nikotingule solbriller
for ikke at se de misfarvninger der er
Jeg trækker mine gardiner ned
på dem er der solskin og lammeskyer
og på gode dage ligner alle skyerne en hval
jeg trækker mine gardiner ned
jeg nedgraderer mit verdensrum og
afgrænser grænserne og grænseoverskridende sandheder
jeg træder på stregerne på fortovet
fordi en lille forbrydelse skjuler de store
jeg sørger for at glemme små ting
så jeg glemmer at jeg også har glemt de store
jeg lukker væggene omkring mig
og beslutter at mord og død og had og blod
kun findes i amerikanske tv-serier
og at der altid er en helt
der ser godt ud og taler med en sexet accent
som på en eller anden måde vil redde dagen
og verden og pigen i den røde kjole
jeg tager min røde kjole på
og sætter mig og venter
med 3D briller og en science fiktion bog
venter jeg på at virkeligheden
bliver lige så troværdig som min illusion
jeg er ikke idealist
jeg er ikke realist
jeg er bare træt af at kæmpe
jeg er træt af at se
jeg er træt af at huske
jeg er endnu ung og jeg husker
den gang jeg altid så verden nedefra
den gang menneskearten altid var majestætisk
den gang hele verden var i 3D
dengang ikke brød reglerne
og hver eneste lammesky på himlen
ligenede en hval

At pygte

2011-09-04T12:53:00.000-07:00

Jeg holder fast i min ret til at brejde*
til at pygte og jørve** og til at råbe ord der endnu ikke findes
eller som blot er blevet glemt af alt og alle
for det meste brejder jeg samfundet
og verdensbefolkningen
for det er for det meste deres skyld
det hele
og mens rød blok brejder blå blok
og blå blok brejder tilbage
brejder jeg begge blokke
og folk der har glemt og begravet
deres tro på huldren*** og nøkken****
og buklerne*****
og dem der har glemt sig selv
deres fødder og hvor de var på vej hen
dengang de gik i stå
jeg brejder dem der er blevet så gode til at benægte
at de har glemt hvordan man erkender
og dem der endnu ikke ved
at de lever i deforme tider
jeg brejder dem der lige er ankommet
og dem der er på vej væk
og alle dem der endnu ikke har overvejet
hvilke lag af tapet der hænger bag tapetet
jeg holder fast i min ret til at brejde
dem der råber "ulv"
og "skybrud" og "ragnarok"
dem der siger "vi" uden at mene det
og alle dem der fornægter duften af damplokomotiv
solbærmarmelade og alle de ting de ikke tør sige højt
mens nogen lytter
dem der fornægte alle de ord de ikke tør bruge
bare fordi de endnu ikke findes
det er dem jeg brejder nu

og jeg brejder dem
der endnu ikke har indset
hvad det vil sige at pygte******

*At brejde plejede at være et ord, men er det ikke længere. Jeg holder fast i min ret til at brejde, selvom det officielt ikke kan lade sig gøre længere. Nu bebrejder man kun.
** At jørve findes endnu ikke, og har endnu ikke en betydning.
***om huldren: http://www.scantrold.dk/vesener/huldra.htm
**** om nøkken: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/n%C3%B8kke?highlight=n%C3%B8kken
***** Bukler er de små væsner i Pedersen og Findus
****** At pygte er at bruge ord, der endnu ikke findes. At pygte er et pygtord, siden det endnu ikke findes.

Virkelighedsstof

2011-09-04T11:59:00.000-07:00

Om det var ragnarok vi så ved jeg ikke
men jeg ved at der var sprækker i virkeligheden
og at der faldt kaosstof igennem dem
jeg ved at vi rakte hænderne op
og greb ud efter al existens
der glødede omkring os
jeg ved at himlen havde skiftet farve
mens vi sov og mens
vi havde for travlt med at leve til indse
at vi har været døende fra det øjeblik
vi blev født
om det i sagens natur var en utrolighed ved jeg ikke
om det var skygger eller monstre eller
vores egen existens der skræmte os
har jeg aldrig fundet ud af
men jeg ved
jeg ved at vi var i live

Ragnarok revisited

2011-08-24T13:19:00.000-07:00

i nat var en til af den slags nætter hvor du næsten ikke sov
og hvor skyggerne og lydene kom krybende henover gulvtæppet
på flugt fra mindet om en film du aldrig helt fandt modet til at se igen
og det var en til af den slags nætter hvor
du næsten ikke kunne vente på
lyden af dit vækkeur
det var en til af den slags morgener du brugte på
at huske alle ordene til den slags gamle gamle sange
der ikke længere er nogen der kan synge melodien til
du har tænkt over begreber som monoteisme og marketing
og du har overvejet at genlæse femte mosebog
når du er helt sikker på at du er ganske alene
øver du dig i at danse den slags dansetrin
som ingen nogen sinde får at se
i dag var en af den slags dage du
for det meste bruge på at trække vejret
du vælger dine ord og dine tanker med omhu idag
du vælger idag at huske øjeblikket hvor
morfar kysser mormor på kinden et sted i en fjern fortid bag den gamle hyld
du vælger idag at glemme alt om
lugten på hovedbanegårdens WC
og i venteværelset hos tandlægen
du har tænkt på at du
efterhånden er blevet temmelig god til at leve
for det meste handler det om rockmusik
og om at ignorere fænomener som følelser og regnvejr
om at lades som ingenting eller slet ikke at opdage det når
kosmos drukner i din læges kaffekop igen
og når din hud vender vrangen ud af på sig selv
i mørket bag døren til den slags rum
du ikke har nogen mulighed for at undgå
du indser for femte gang idag at verden er af lave
og at du har trukket vejret temmelig længe nu uden at kvæles
du forsøger at ignorere bevidstheden om at du måske slet ikke opdager det
når den aller sidste glødepære slukkes for aller sidste gang
og den aller første novemberregn falder et par måneder før tid
idag er en til af den slags dage hvor
du er klar over at du også var et barn engang
og du kan huske frygten for at blive bjergtaget*
en solsikke af plastic og dragkisten du aldrig fik åbnet
alle de metaforer du aldrig forstod
og alle de tegninger dine forældre smed ud
du er efterhånden blevet temmelig god til at leve
for det meste handler det om at glemme
og om at ignorere øjeblikket lige nu
og alt det der aldrig blev taget billeder af
idag er en til at den slags dage hvor
ragnarok passerede lydløst forbi igen
mens du nippede til din te og
ledte efter en undskyldning

* her henvises til den norske forståelse af udtrykket at blive bjergtaget, rent bogstaveligt talt at blive bjergtaget - taget til bjerget af huldren... Mere om huldren: http://www.scantrold.dk/vesener/huldra.htm

at være

2011-08-05T07:02:00.000-07:00

Krænkelse det er krænkelser
krænkelser af alt det di tror på
og alt det du aldrig rigtigt har kunnet få øje på
alt det der krakelerer under din hud
alt det der får temperaturen til at falde
og dine håndflader til at zitre af fugtighed
alt det der får dig til at knibe
at knibe øjnene sammen for ikke at se
at knægte alle lyde alle tanker før de fødes
at kvæle alle flugtforsøg fra din perfekte verden
at magte hele verden når du har de for dig selv
at være for at undgå at se
alt det du aldrig har troet på
alt det du aldrig har villet sætte ord på
at kymre
at kymre sig om ting der aldrig var
at bjerge en virkelighed der forsvandt bag alle sandhederne
at beundre og befamle skikkelser der aldrig rigtigt var i live
og aldrig rigtigt elskede dig
at buldre og brage når tiden trænger sig på
at krænke alt det der ikke går i takt med dine rytmer
ikke at døje dine tanker
aldrig at døje dine ord
altid altid altid at tro på
at det er resten af verden
der tager fejl

Kære dagbog

2011-07-21T10:18:00.001-07:00

I dag var en torsdag
det var en af de torsdage jeg brugte på
at gå i vejen for mig selv
det var en af de torsdage hvor mågerne skreg
ude over fjorden og skyerne gled ind over byen i stilhed
og hvor der ikke sejlede en eneste færge til jylland
det var en af de torsdage hvor vi alle sammen stadig
gik rundt og troede på at vi slet ikke fejlede noget
og uden for byen var der en eller anden
der opfandt noget
som allerede existerer og det var en af de torsdage
hvor den store gevinst i lotto ikke blev vundet af nogen som helst
det var en torsdag
en torsdag hvor en eller anden kyssede med sin
fremtidige exkæreste for aller første gang
nede ved havnen
bag pølsevognen der hvor kun mågerne ser på
og der var en hund der blev kørt ned på en villavej
og et barn der blev født og en skilsmisse
der blev helt og aldeles definitiv
da han så hendes indbakke
og i Føtex løb de tør for rugbrød allerede ved middagstid
det var en torsdag
og på en eller anden måde var det meget mere torsdag
i udkantsdanmark
ved havet
under mågerne
og i provinsbyer
end det var torsdag i resten af universet
det var en torsdag med skyer og asfalt
og biler og huse og lyde og børn
det var en af de torsdage hvor pythagoras' sætning blev bevist
igen
og hvor nogen troede på hvad nogle andre sagde uden at vide
at de alle sammen tog fejl
det var en torsdag med seksogfirstusindefirehundrede sekunder
og en enkel lille regnbyge der hele tiden truede med at bryde ud
det var torsdag i dag
det var en af de torsdage der bare er

Åbent brev til min hemmelige beundrer

2011-07-19T07:26:00.000-07:00

Jeg forlod ham ikke for din skyld
jeg forlod ham for konduktøren
på færgen over Bodensee for Oscar
på McDonalds i Madrid for
en mand der går med butterfly og fez
jeg forlod ham ikke for din skyld
jeg forlod ham for ham
der spiller Vincent i Bones og
hvis jeg havde været bare
en lille bitte smule ældre (end min mor)
havde jeg forladt ham for James Dean
men det havde sådan set ikke noget med dig at gøre
det har aldrig nogen sinde haft noget med dig at gøre og
det er stadig ikke for din skyld
at jeg smiler
det er fordi jeg kan fordi jeg har lyst fordi solen står op
og for min skyld
for det er jo ikke dig
jeg går og skriver digte til...
det er ikke dig jeg drømmer om når jeg sover
i toget
under TV-avisen
over eftermiddagsteen
det er ikke dig det handler om
det er ikke dig der er mit plot
det handler om Sydsudan
om Gadaffi og amerikanerne
det handler om aftensmaden og den sidste nye Harry Potter film
det handler om alle muglige andre ting
og det aller sidste det kommer til at handle om er dig
for det handler om mig nu
det handler om mig og min fortid min fremtid og om alle dem
jeg endnu ikke har forladt
for din skyld
og for Oscar og James Dean
det er jo ikke dig jeg går og skriver breve til
det er ikke dig jeg har følelser for
det er tiden og tankerne og tuc kiks og
tonsvis af mennesker jeg endnu ikke har mødt
jeg er her ikke for din skyld
ikke endnu
måske er det mest fordi
jeg endnu ikke ved at du eksisterer
for min skyld

Afstanden til Sydsudan

2011-07-09T13:28:00.000-07:00

Verden fik et nyt land i dag
idag netop idag
idag hvor tiden blev forstyrret
af forbipasserende regnbyger og råb
et sted på en villavej
til venstre for naboens webergrill
og måske måske hvem ved måske
kun måske
måske går vi en lysende fremtid i møde
måske springer solsikkerne på terasen snart ud
og måske
måske er det i dag netop idag
måske er det i dag for syv et halvt minut siden
at solen gik ud
måske er jorden begyndt at dreje den anden vej
måske er der huller i luften idag
vi mærker ingenting vi mærker intet lige nu
lige nu i dag lige her mærker vi ingenting
for vi har så travlt med at mærke at vi lever
og huske på at måske måske hvem ved måske
kun måske
måske har vi pølser på grillen i aften
og en fremtid sammen
en fremtid i dag
idag netop idag
idag hvor fuglene lettede kun for at lande igen
og hvor skyggerne vandrede næsten hele vejen rundt
om det gamle æbletræ i baghaven
idag idag i dette øjeblik
måske er det idag
måske var det idag for syv et halvt minut siden
at hele verden hele jorden alt hvad vi ved og alt hvad vi tror på
alt det vi ikke har lyst til at huske og glemme og vide og se
måske var det idag
at det hele forsvandt i en regnbyge
måske er alting uden for Velfærdsdanmark forsvundet i tiden idag
vi mærker ingenting idag
idag mærker vi intet for idag
idag netop idag
lige nu idag mærker vi kun
at vi lever

Drømmere

2011-05-05T11:45:00.000-07:00

Tidligere på dagen ventede de på et tog de ikke skulle med
de sad der i solskinnet
i hvad der føltes som en evighed
han gav en is og hun fakede en orgasme
nu synger de med på en popsang over radioen
der er hverken minder
eller cyklister i de blinde vinkler
de har lyttet til skinnerne
der synger foran et godstog ved en østjysk banegård
de har drømt om at rejse væk sammen
de har sparket en sammenkrøllet pepsidåse hele vejen over en ørken af beton
og det føltes som at lande på månen
de var skæve af gåpåmod og selvværd
de er skæve af alle de marker der forsvinder i bakspejlet
de er skæve af at løbe af at flygte
af at jagte et eller andet
og gader de aldrig har gået på før
nu er de på vej til et sted gps'en ikke kan finde
og egentlig
er der ikke nogen af dem der ved
hvor de skal hen
de har set et andet par engang
to mennesker af samme art
og de hader dem
de hader dem og alle deres tanker og alt hvad de står for og hver eneste af deres facebookvenner
men de har lagt alt hvad de hader bag sig
nu er det den jyske motorvej
det er en helt bestemt jysk dialekt
og et digt hun aldrig fik skrevet
det er ikke fordi de forsøger at glemme
det er ikke fordi de har en overordnet plan
de har talt om ham der med hatten
og banegårdens wc var lukket på grund af ombygning så de fandt en rasteplads langt fra kysten
lige nu er det solen
og knaldromaner de aldrig får læst færdig
det er en af de der solrige eftermiddage der synes at vare en evighed
og i deres verden deres nu
er der intet der har konsekvenser eller nogensinde får det
det er solstråler der falder ned på gaden
det er brosten
og tidligere på dagen så de en sky
men der er ikke noget der betyder noget lige nu
og han har ventet næsten tyve år på det helt rigtige øjeblik
hun har ventet næsten lige så længe
på den helt rigtige ting at sige
det er et eller andet ingen af dem kan huske
og det er teksten til en sang ingen af dem kan lide

det har egentlig ikke noget med fremtiden at gøre
da hun kysser ham på kinden

men måske måske
måske får det konsekvenser en dag
lige nu
lige nu i deres verden deres nu
er der ingen af dem der ved
hvad de tør drømme om

Grapefrugt

2011-04-26T13:05:00.001-07:00

Jeg har tænkt over
om jeg mon kender nogen
der dufter af grapefrugt
men jeg har ikke tænkt så længe
for jorde snurrer stadig rundt
og jeg kan ikke nå at tænke over
om den drejer om sig selv om mig om dig om os to
eller om ham eller hende
som dufter af grapefrugt
jeg kender en
der engang begyndte at sige en sætning
men der var ikke nogen der kunne høre den
for i samme øjeblik
begyndte verden at snurre baglæns
måske rundt om sig selv
måske rundt om en ghettoblaster
og et jordskælv i et fattigt land
et sted langt fra vores virkelighed
det var en sætning
der måske ikke gav mening
måske var meget vigtig
måske bare handlede om ham
eller om hende der dufter af grapefrugt
jeg har set et par hænder en gang
et par hænder der arbejdede
med en farve jeg ikke kender navnet på
men jeg har aldrig lært at google
ting jeg ikke ved hvad hedder
og jeg kan ikke spørge internetet til råds
når verden bliver ved med at snurre
om du og jeg og os to
om et regnvejr og en snestorm
om det allerførste spæde tegn på sommer
og om ham og om hende
der dufter af grapefrugt
jeg har aldrig fundet ud af hvad hun hedder

det er mest på grund af urolighederne

2011-04-26T12:44:00.000-07:00

Uroligheder svæver gennem støvet
lige foran det du tror er din egen næsetip
det er små usynlige skabninger
som du engang har overvejet at gribe fat i
men for det meste navigerer du uden om
når du løber efter noget du har glemt hvad er
du har glemt hvor du skal hen
og du har løbet så længe
at du ikke kan huske
om du flygter eller farer på eventyr
det er mest på grund af urolighederne
urolighederne i snestormen dengang
dengang før du lærte at hade følelsen af
andre menneskers hud
urolighederne i naboens rockmusik
og urolighederne bag regnen på bagruden
på motorveje om torsdagen
det er alle de uroligheder du engang
drømte om at spise levende
om at dissekere om at vende vrangen ud på
for det meste løber du bare gennem støvet
for det meste sprænger du bare rammer
og springer over grænser
der hvor gærdet er så højt at du må klatre
for det meste taler du ikke til skyggerne
det er mest på grund af urolighederne
urolighederne i dine fingre fredag eftermiddag
urolighederne i din baglomme når nogen taler til dig
urolighederne lige bag fjernsynet
når du kigger væk for ikke at se
billederne som du godt ved måske ikke engang er falske
for det meste drømmer du om
en dag at stoppe op og spørge om vej
for det meste mindes du
dengang du talte til et menneske
som hverken græd eller råbte
for det meste plukker du blomster og høretelefoner
for det meste leder du efter døre
på den forkerte side af en mur
for det meste ved du godt at det ikke er din skyld
det er mest på grund af urolighederne

Hvor har du gemt dig?

2011-04-26T11:18:00.001-07:00

Jeg har plantet solsikker ved den sydvendte mur
jeg har set en mælkebøtte ved muren mod nord
helt inde bag brændeskuret
hvor solen aldrig helt kommer ind
jeg har mødt et andet menneske engang
ved siden af hoveddøren
i muren mod vest
vi så solen gå ned sammen
men rørte ikke ven hinanden
jeg har stået engang med ryggen mod en mur
og blikket mod øst
jeg stod der hele natten og ventede på solen
jeg stod der hele dagen og mærkede et regnvejr
jeg har gået hele vejen rundt om huset
men jeg har ikke fundet dig

Jeg har plukket en smørblomst et sted lidt nord for denne her by
jeg har badet i havet mod syd
men det var koldt
for havet ligger nord for syden men syd for mig
jeg har købt en is og en gave til en
jeg ikke kender længere
et sted i en lille butik øst for min by
en lille butik hvorfra man kunne høre kirkeklokker
og langt mod vest
har jeg gået tur
med en jeg aldrig rigtigt kom til at tale med
vi gik hele natten og ledte efter solen
vi gik hele dagen og blev våde i et regnvejr
jeg har gået hele vejen rundt om byen
men jeg har ikke fundet dig

Jeg har fløjet på vinger af metal
så langt sydpå
at stjernehimlen ikke var den samme
jeg har gået så langt som vest
at vinden forsøgte ihærdigt
at blæse mig tilbage østpå
så snart mine støvlesnuder rørte havet
jeg har været i en snestorm
jeg har kælket i en sommernat
nord for alle byer med et navn
jeg har været øst for alle mure
øst for alle grænser
jeg har hoppet over grænsen
mellem øst og vest
med en jeg stadig husker navnet på
jeg har været rundt i hele verden
men jeg har ikke fundet dig

hvor gemmer du dig her til aften?

den der popsang

2011-03-29T05:35:00.001-07:00

Det er den der sang
den der pop sang
are we humans
or are we dancers
den der popsang
der egentlig ikke er nogen der kan lide
den der popsang der gør mig glad
jeg hader den sang den
den der popsang som minder mig
om dengang

det der den der popsang
den der popsang de altid spiller
i radioen om torsdagen
der der popsang
are we humans
or are we dancers
den der popsang
som jeg altid har på hjernen om torsdagen
jeg hader den sang
den der popsang der minder mig
om dengang

det er den der popsang
du kender den godt
den der popsang
are we humans
or are we dancers
det er den der popsang
den der popsang vi altid hørte om torsdagen
den der popsang
som vi dansede til
i solskinnet sammen
dengang
dengang vi alle sammen var så glade for hinanden

jeg kan egentlig ret godt lide den sang

Alt det vi har til fælles

2011-03-27T03:46:00.000-07:00

Vi har hverken tid eller rum tilfælles
du og jeg
vi har ikke noget der existerer
vi har markerne udenfor og himlen som er blå i dag
og Odense banegård og måske
måske har vi Lillebæltsbroen og havet et sted under os
vi har ikke noget tilfælles
du og jeg
vi har togbilletter og svedige håndflader
og måske
måske har vi begge to en destination
vi har togsæderne og salgsvognen
og lyden af en eller anden der bladrer i avisen fra i går
vi har hverken ord eller tanker tilfælles
du og jeg
vi har menneskeligheden og fødder og arme og drømme
vi har forbipasserende tog og en fortid begge to
og måske
måske kommer vi begge to et eller andet sted fra
måske har vi begge to en historie at fortælle
måske måske mangler du også en at fortælle din historie til
men vi har hverken sprog eller historie tilfælles
du og jeg
vi har sko og tasker og buxer og vores egen selviscenesættelse
vi har noget vi skal og noget vi skal undgå
og måske
måske har vi noget vi skal huske begge to
måske er der noget vi begge to gerne vil glemme
men vi har hverken minder eller fremtid tilfælles
du og jeg
vi har måske en fremtidig ven i hinanden
vi har måske noget at tale om
vi kunne måske hilse på hinanden?
Men vi har Odense banegård tilfælles
og dér stiger du af

Tag mig med til Tjeljabinsk

2011-03-27T03:44:00.000-07:00

Tag mig med
tag mig med til Melbourne Minsk og Tjeljabinsk
vis mig verden
og jeg skal vise dig
hvordan man lever mens man flygter
tag mig væk
tag mig væk fra Vamdrup vrede og flaskevand
hvis mig vejen
og jeg skal vise dig
hvad det egentlig er vi flygter fra
tag min hånd
tag mit hjerte mine fødder mine minder og min fremtid
tag min frie vilje og vis mig hvad jeg vil
og jeg skal vise dig
glæden ved at være viljeløs
gå med mig
gå med mig fra hus til hus til stjernerne og København
hvis mig hver eneste brosten på rådhuspladsen
og jeg skal vise dig en bænk
et sted hvor tiden står stille
lad mig gå
lad mig gå langs himlen langs med havet langs med alle dine drømme
lad mig gå og lær mig at leve
og jeg skal lære dig
at leve med dig selv

En til teenager

2011-03-23T09:13:00.001-07:00

Jeg er jo egentlig bare en til teenager
en til af de der teenagere med Allstars og Mac
en til af de der skideligegydige teenagere
der går rundt og træder verden flad
jeg er jo egentlig bare en til
en til teenager der manger en grund til at græde
noget at kæmpe for og noget at sige nej til
jeg siger nej til Udstopning af Knut
jeg siger nej til giftige stoffer
i det legetøj jeg køber til min lille grandfætter
jeg siger nej til fysik på B niveau
jeg siger nej
nej jeg er ikke noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der går og bruger ilt
en til teenager der går i den forkerte retning
en til teenager der er faret vild
en til der går og går og ikke ved hvor jeg skal hen
en til teenager der går i vejen
for sig selv og de andre teenagere
en til teenager med ømme fødder
ømme følelser ømme fingre
en til teenager
en til traumatiseret tragisk totalt ligeglad teenager
en til teenager
der kæmper
jeg kæmper for mere kage
jeg kæmper for Tysk på A niveau
jeg kæmper for kæmpepandaen
jeg kæmper
jeg kæmper for at blive noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der har alt for mange ord
og alt for lidt at sige
og alt for meget at fortælle og slet ikke ord nok
og ord nok på nok sprog
og ord der er lange nok og kloge nok
og moderne nok og nice nok og
ordenlige ord og orden i ordene og ord
uden på og inden i
og en til teenager med maske
med masseproduceret tøj og pandehåret ned foran ansigtet
en til teenager der er bange for sin egen skygge
og for mørket og fremtiden og sig selv
og alle de andre teenagere
en til teenager
der græder
jeg græder fordi Knut er død
jeg græder fordi jeg ikke forstår biologi
jeg græder fordi du græder
jeg græder
jeg græder fordi jeg ikke er noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der ikke har opdaget
at jeg er en til teenager
som er helt og aldeles unik

Knut

2011-03-21T07:38:00.001-07:00

Knut er død

Knut er død og Patricia er ude af X-factor

Gaddafi har det varmt og Japan er sprunget i luften

jeg forsøger ihærdigt at huske

relative pronominer

der den des dem die die der der das das des dem die die der den

måske holder skyerne på vandet til jeg når i tørvejr

der er voldsomme kampe uden for Ajdabiya i dette øjeblik

og i Japan frygter man en kæmpekatastrofe

en kæmpekatastrofe en kæmpe

makeup katastrofe i 2.A

Knut er død

verden står i flammer og

verdens ledere står på nakken af hinanden

for at bombe Gaddafi og resten af Libyen

og alle løber hver sin vej og ingen kan huske

hvor de egentlig var på vej hen

jeg er på vej hjem

på vej væk

på vej hen til et sted hvor verden står stille

Du er lige gået offline

og nu

er jeg helt alene i cyberspace

Misrata er blevet bombet intenst i fire dage nu

det er mandag igen igen igen for fjerde gang i denne uge

verden falder sammen lige nu og her

og allermest i Japan Haiti Thailand Bangladesh Nordkorea Libyen Udkantsdanmark

Og hele verden holder vejret i et øjeblik

har i alle sammen hørt det

Knut er død

Luften her

2011-02-26T12:25:00.000-08:00

Luften her
De her luftmolekyler
Som vi alle sammen går og ånder
Ind og ud
Luften her
Er elektrisk af den konstante summen
Af menneskestemmer
Af børn der græder
Forældre der skændes
Og luftkys der farer forvildede rundt
På jagt efter en modtager
Luften her
Har en ganske særlig smag
En ganske særlig aroma
Af tanker i bevægelse
Af fødder på vej et eller andet sted hen
Luften her
Står ikke stille
Luften her rives konstant i mindre stykker
Den trækkes frem og tilbage
Og ind og ud
Og op og ned
Men for det meste bare ingen steder hen
Luften her
Er brændende kold
Luften her
Er tyk af friture make up og andre løgne
Af åndedræt og hænder
Der griber ud efter hinanden
Luften her er fyldt med arme
Der aldrig helt er lange nok
Luften her
De her luftmolekyler
Som vi alle sammen går og ånder
Ind og ud
Luften her
Har været her fra før du kom
Den vil også være her når du forsvinder

Om et ganske lille øjeblik...

Skrevet og uploadet fra min iPod på Hovedbanegården en kold dag lige før det næste tog til Udkantsdanmark.

Farveblind

2011-02-05T12:27:00.001-08:00

Der er aldrig nogen sinde nogen
der har forsøgt at lære mig
at verden er lyserød
de lærte mig farverne og jeg kunne se
at det meste af den bare er grå
de lærte mig at rød
betyder kærlighed
kommunisme
og blod
de lærte mig at blå
er den farve som håbet og himlen har
de lærte mig farverne og jeg kunne se
at himlen for det meste bare er grå
der er aldrig nogen sinde nogen
der har forsøgt at lære mig
at verden er sort/hvid
de lærte mig farverne og jeg kunne se
at den for det meste bare er grå
de lærte mig
at intet mennesker er helt og aldeles farveløs
de lærte mig at farverne er over alt
de lærte mig farverne og jeg kunne se
at de fleste bare var grå
der var aldrig nogen sinde nogen der lærte mig
hvilke farver der ikke bør blandes
de lærte mig farverne
og jeg troede
at det meste bare var gråt
de lærte mig farverne men aldrig
at male

Kom lad os bygge vores egen verden

2011-02-04T12:48:00.000-08:00

Kom lad os bygge vores egen verden
og gemme den bagerst i dit klædeskab

kom lad os bygge vores egen verden
og aldrig mere tale om den verden vi forlod
kom lad os glemme denne verden
kom
kom lad os skabe noget stort

kom lad os bygge vores egen verden
og skjule den for menneskerne
der vil forpeste den med deres sandhed
deres stolthed deres had

kom lad os bygge vores egen verden
uden penge præster politikere og porte
kom lad os bygge en verden uden grænser
en verden uden støj
kom
kom lad os bygge en verden kun til os
en verden vi kan mure inde
en verden vi aldrig vil forlade
kom
kom lad os bygge vores egen verden

kom lad os bygge en verden hvor tiden ikke går
kom lad os bygge en verden hvor tiden ikke går i stå

kom lad os bygge en verden uden farver
uden sort og hvid og grå
en verden uden rød og blå
kom lad os bygge en verden i en hel ny nuance
kom lad os starte forfra
kom
kom lad os bygge vores egen verden
kom lad os ikke smadre denne nye verden
kom lad os ikke svine den til
med vores ord
kom lad os bygge vores egen verden

en verden hvor vi ikke kan høre hinanden
en verden hvor vi ikke kan røre hinanden
en verden hvor vi ikke kan såre hinanden

kom kom lad os glemme denne verden og os selv
kom lad os bygge vores egen verden uden ondt

kom lad os bygge vores egen verden
og gemme den bagerst i dit klædeskab
hvor den ikke går i stykker
kom
kom lad os bygge vores egen verden
en verden uden os

alt det du er

2011-02-04T12:13:00.001-08:00

Du er vinden i brevsprækken
du er regnen mod bilruderne
du er uret på clockradioen
der blinker på 00:00
du er en tre dage gammel avis
du er standbylyset på mit tv
du er en frysepizza der er blevet kold
du er her ikke

du er et dårligt
hjertesmertedigt
du er nullermændene under toilettet
du er visne blomster i vindueskarmen
og for gammel mælk i køleskabet
du er de ubestemmelige madrester
i hjørnet af køkkenvasken
du er helt helt stille

du er din egen telefonsvarer
du er den aller sidste rest
af snavset sne i rendestenen
du er dårlige tv-serier om kærlighed
du er en cola der er blevet flad
du er chips fra i går
du er ikke til stede

du er musik ingen lytter til
du er tevand der aldrig blev kogt
du er den lampe der aldrig blev tændt
du er en halv flaske hvidvin
bagerst i køleskabet
du er sokker med huller i
du er fjernvarmen der ikke fungerer
du er et udløbet klippekort
du er fjorten finske tv-kanaler
du er fuldstændig ubrugelig

når du er væk

Pluto

2011-01-06T06:26:00.000-08:00

Pluto
explaneten pluto
befinder sig i dette øjeblik
4435.353.633 km fra København
bare sådan ca

jeg kender en der engang vidste
at solsystemet havde 9 planeter
jeg kender en der kan deres navne
og rækkefølgen fra solen
jeg kender en der er ligeglad med planeterne
og jeg kender en der har læst et sted
at vi er ved at ødelægge vores egen planet
jeg kender en der vågner hver dag og håber
at se solen stå op i den forkerte ende af verden
jeg kender en der har lært mig
at synge en sang på japansk
og jeg kender en der engang har været i Japan
men det er ikke den samme person
jeg kender en der mener at mindst
¾ dele af befolkningen
ikke helt forstår det der med brøker
jeg kender en der har fundet gud
og jeg kender en der ikke har forsøgt
jeg kender en der mener
at verdens undergang er nær
og jeg kender en der siger
at Kina er ved at løbe tør for kæmpepandaer
Jeg kender en der kan tælle til 8
på 5 forskellige sprog
og jeg kender en der har skrevet en wikipediaartikel
om solsystemets planeter
Jeg kender en der tror på Big Bang
og jeg kender en der mener at verden er fantastisk
jeg kender en der engang
var lige ved at dø
og jeg kender en der ikke længere har lyst til at leve
jeg kender en der siger
at børnene dør af sult i Haiti
jeg kender en der engang har set en krimi på TV
om en der sultede nogle børn ihjel
Jeg kender en der spiser lidt for meget
og jeg kender en der spiser lidt for lidt
og jeg kender en der siger at man skal spise op
fordi børnene dør af sult i Haiti
Jeg kender en der tror på
at planeten jorden rådner op indefra
og jeg kender en der drømmer om at starte
både tredje og fjerde verdenskrig
jeg kender en der mener
at verden bygger på en løgn
og jeg kender en der mener
at have fundet sandheden bag alting
jeg kender en der har set et dokumentarprogram
om forskere der kæmper for at rede verden
fra kræft og AIDS og forurening
og jeg kender en der kæmper for at redde
de allersidste pandaer og den allersidste regnskov
jeg kender en der siger
at vi skal kæmpe for at bevare vores planet

jeg kender en der har fortalt mig
at en flok forskere satte sig ned
og gav solsystemet én planet mindre

jeg kender en der har læst et sted på nettet
at vores lille solsystem med nu kun otte planeter
er en del af galaxe kaldet Mælkevejen
og at mælkevejen og Andromedagalaxen
nærmer sig hinanden med en hastighed
på 140 km i sekundet

Jeg kender en der siger at de to galaxer koliderer
i et kæmpemæssigt brag
om ca 3 milliarder år
men hvor mange planeter er der tilbage
i vores lille solsystem
til den tid?

1643

2011-01-06T06:21:00.001-08:00

Det var cirka klokken 16:43
at verden gik i stå
det var cirka klokken 16:43
at en eller anden statsleder
glemte de allerførste ord
af en meget vigtig tale
det var cirka klokken 16:43
at en af sporvognene i Rostock
standsede foran et gult hus
med blomstrede gardiner og
en dame der stirrede ud af vinduet
med en halv tomat i venstre hånd
det var cirka klokken 16:43
at fuglene i Kongens Have
holdt op med at synge og
tapirerne i Randers Regnskov
holdt op med at spise det var cirka
samtidig med
at en gadelygte lidt nord for Stockholm
ikke tændtes og at et strygejern
i en lejlighed i Brønshøj
ikke brændte hul i strygebrættet
det var cirka klokken 16:43
at der blev helt helt stille
på badehotellet i Rødvig og
cirka klokken 16:43
at en småkage ikke blev spist
og en mundfuld saftevand ikke blev sunket
det var cirka klokken 16:43
at et flygel i en tegnefilm
standsede midt i sin flugt
ned gennem Grand Canyon
og at en champagneprop hang stille
i luften 3 en halv centimeter
fra en porcelænsfigur
af en pige med en hyrdehund
det var cirka klokken 16:43
at en eller andens mund
gik i stå lige foran en anden
og at to hænder
lige præcis ikke rørte hinanden

Berlin Begyndelsen

2011-01-04T12:03:00.000-08:00

Det er brag og skrig
der genlyder mellem Berlins mure
det er sirener syrener samaritter
flygtige farveglimt over folkemængden
fødder det flytter sig
Det er duften af Döner
det er forskræmte børn
barnevogne børnehænder ballondyr
Spree der driver af isflager
flagrende faner faldende flag
det er en døgnåben Starbucks
det er Friederich Straße i flammer
dundrende drøn dråber der driver af
snavset smeltende sne
revnede fortovsfliser rustne skilte hænder overalt
et skrig et glimt et brag
et sted i mørket
det allersidste tog til Alexanderplatz
det er en folkevandring i Tiergarten
snemænd snebolde sneklædte træer
smog snøft snav snavs
snestormskyer og røg der lukker himlen
sko der er lige ved at glide
det er nogen der har sex
et sted bag et gardin
sporvogn u-bahn kaos
to turister der er faret vild
Brandenburger Tor
afspærret oplyst polizei-bevogtet
ingen adgang
Fernsehturm i det fjerne
forsvundet i røgen
flammende fremmede febrilske
folkefyldte Fransösischer Straße
det er en franskmand der vil låne en lighter
det er gnister og glas der knuses mod beton
gråd glamour og glatbarberede ben
det er huer og hatte der trækkes længere ned i panden
det er hænder der holder hørelsen ude
Hackescher Höfe mærkeligt mennesketomt
hæse stemmer stønnen ”STOP”
nogen der løber nogen der falder
nogen der griner græder godter sig
et sted bag et gardin
det er en mand der sælger krudt

det er Prenzlauer Berg
tidlig morgen
sne snavs fodspor
ikke en eneste fod
det er første dag i år 2011

Menneskehjernen beta 2.0

2011-01-04T11:26:00.000-08:00

Din hjerne er det sidste skrig

din hjerne er et virvar

af ansigter affærer og ambulancer i det fjerne

din hjerne er fyldt til randen

med sandheder konsekvenser

og alt det du ikke har lyst til at indrømme

at du frygter

din hjerne har svaret

på en evighed af spørgsmål

indersiden af dine øjenlåg

er verden-er-et-godt-sted-gardiner

indersiden af dine øjenlåg

skjuler alt det du ikke har lyst til at se

men virker de som mørklægningsgardiner?

Din hjerne går hurtigere end verden

end det langsomt pulserende lys

af forbipasserende biler

en dame og en mand

en rød rullekuffert og en tegning af et dyr

din hjerne har udtænkt hele verdener

din hjerne er et klædeskab

når verden bliver for lyst et sted

far farverig for unuanceret

din hjerne er til tider

det eneste du aldrig helt forstår

din hjerne er en lygtepæl

der oplyser en overskuelig mængde af verden

din hjerne producerer

ord sætninger og alt det

hverken du eller jeg har lyst til at høre

din hjerne er grafitti

på en væg et sted i byen

”Untalentiert”

din hjerne er en giftshop der altid holder lukket

to damer den ene i pels

en sporvogn et sted under dig

en eller anden stiger ud

spejlbilledet af dig

der har været døende fra det øjeblik du blev født

din hjerne har udtænkt

meningen med næsten alt

din hjerne producerer

billeder film og alt det

hverken du eller jeg har lyst til at se

din hjerne er exceptionel

din hjerne er menneskehjernen (beta 2.0)

one of a kind

din hjerne er det

der adskiller os fra alle de andre

din hjerne er et vidunder

din hjerne er fejlfri

hjernen er menneskets eneste fejl....

mine planer for i nat

2010-12-21T01:52:00.001-08:00

Jeg har opgivet alle planer om at sove i nat
i stedet har jeg sat mig for at
afmontere samtlige surrealiste drømme
i min underbevidst hed
det skal ske ved intens terpning
af Finlands historie
og Heinrich Von Kleist

Jeg har for længst opgivet alle planer
om at forstå hvert eneste ord jeg
omgiver mig med
jeg har besluttet mig for
at undgå at opdage
hvad det egentlig er der gør ondt i nat
har jeg i stedet tænkt mig at
afsøge hver eneste krog af denne dimension
for små lykkelige solstrejf

jeg har for længe længe siden opgivet alle planer
om at finde indre ro i denne nat
jeg har planlagt at gennemskue
mørkets konsistens
og ganske ganske stille bekæmpe en hver trang
til at danse og skrige noget klogt
jeg har sat mig for at beklæde disse vægge
med store ord jeg ikke selv har fundet på

jeg har opgivet alle planer om at føre mine planer ud i livet
i stedet vil jeg spendere denne nat
søvnløst vandrende mellem
væggen og den kønsløse lyd af vækkeuret i min vindueskarm
jeg har planer om at prøve på at lære
at trække vejret lige som dig
så jeg kan sove og bilde mig selv ind
at du rent faktisk er her

de her vægge

2010-12-20T14:19:00.001-08:00

Det er de her vægge
de her vægge lige præcis de her vægge
der har det hvideste tapet
den bedste lyd, når man kradser i det
med den alleryderste hud på venstre lillefinger
det er de her vægge
der har de aller bedste skygger det allerbedste lys
det er de her vægge
der er fire af på den helt rigtige måde
og det er ved de her vægge
at den knasende lyd som de andre ikke kan høre
lyder aller sprødest
den lyd der kommer snigende
når skyggerne kryber henover gulvet
det er de her vægge
de her vægge der slutter helt helt tæt til dørkarmen
så der ikke er nogen tanker der slipper ud
eller nogen ord der slipper ind
eller nogen som helst der kan se
om lyset er slukket
det er de her vægge
ligenøjagtig de her vægge
der hælder en lille smule indad i novembermåned
og på torsdage hele året rundt
og generelt mellem klokken 23:14 og
det tidspunkt hvor du endelig falder i søvn
det er de her vægge
der har det helt rigtige antal af
rester af abesnot hvor der engang har hængt en plakat
det er de her vægge
der er fyldt med ord
og billeder af kendte mennesker
og hende der du ikke tør se i øjnene
og det er de her vægge
der næsten aldrig mere giver genlyd af hendes stemme
og det er de her vægge
dem med det allerhvideste tapet
det er de her vægge du
hamrer dine knytnæver mod og
det er de her vægge
de vægge
der engang imellem flytter sig og
forsvinder ud i natten
og engang i mellem lader loftet falde ned
så himlen kan komme lidt tættere på
det er de her vægge
de her vægge der ligger ligenøjagtig
den rigtige afstand til muren og virkeligheden
og det er de her vægge
der for det meste ikke siger ret meget
og nogen gange også bliver stående
og er sådan rigtigt vægagtige i 2D
og med billeder
det er de her vægge
dem med tapetet
det er de her vægge
der det meste af natten
udgør din verden

Kan du slet ikke huske
hvordan man kommer væk?

DU

2010-12-14T11:12:00.000-08:00

Nakkedeller

du ser dig tilbage

altid tilbage

nystrøget skjorte

frikadeller

klinisk hvidt tapet

støvet

der efterhånden har taget farve af dit åndedrag

Hvornår trak du sidst vejret?

linoleum

snørebånd

sorte sko

dobbeltknude

fodspor

Hvor løber du hen?

du ser dig tilbage

altid tilbage

hvad flygter du fra?

spejl

væggen

kirsebæressens

alkohol

ukontrollabel hoppen i dit venstre ben

flexible sætninger

svedige håndflader

du nikker

til hvad?

til hvem?

du ser dig tilbage

altid tilbage

du vil ikke se dem

du lukker øjnene

Palle alene i verden

er du ensom?

Bøger

kuglepenne

papir i pæne bunker

pengesedler

kaffe 2 stykker sukker

ingen mælk

Platon

parallelforskudte virkeligheder

du ser dig tilbage

altid tilbage

avisen

diabetes voldtægtsmænd

kommunalvalg

koreansk kommunisme

hvad drømmer du om?

individualisering

parforhold

holdbarhedsdato

fremtiden?

Damen foran dig på gaden

du ser dig tilbage

altid tilbage

forældre

tryghed

frihed lighed broderskab

hvor vil du hen?

du ser dig tilbage

altid tilbage

damen bag dig på gaden

foragt

du taler

du lytter

du samtaler

du lytter ikke

du vil væk(?)

du går

du kommer

du er

du ser dig tilbage

altid tilbage

du ser

absorberer

lugten af mentholatum gør dig tryg

hvad er der galt med din verden?

du har mødt et menneske engang

du vil ikke verden

du er allerede væk

...og der er ingen der kan huske

hvor det var du ville hen...

November torsdag

2010-11-18T12:17:00.000-08:00

(kan også læses på digte.org)

Kloden er begyndt at dreje

på en anden måde end

den ellers har gjort det i månedsvis

aftenerne er blevet alt for lange

og dagene for korte til

alle de sætninger der aldrig

bliver sagt

i Sverige forventer man regnvejr

og i Tyskland er salget

af et eller andet gået ned

Danmark er et lille land

et sted i mørket

lidt nordøst for havet

det er befolket af mennesker

som bruger det meste af livet

på at gå i vejen for hinanden

det er ikke luft nok i verden

og befolkningstallet stiger

støt og roligt med en

uoverskuelig folkemængde

af børn der vil dræbe hinanden

SE!

solen stod op i forgårs

der var nogen der så det

nu ligger det på YouTube

vi kan se det

mens det regner

antallet af vægge

med hvidt tapet

stiger mens antallet

af lammeskyer

på den afdøde septemberhimmel

falder

og skydækket begynder

at få samme konsistens

som hovregrød om torsdagen

og uregelmæssige verber

Et eller andet sted på kloden

er et spædbarn ved at dø

et eller andet sted i Danmark

ler et barn af et andet

og et eller andet sted i mørket

er det lige begyndt at regne

Det er nu næsten nitten dage siden

november begyndte

der er en evighed

til den er slut

digte.org

2010-09-21T08:24:00.000-07:00

Jeg kan nu også læses på www.digte.org
her:
http://bf06b9cd9c1b50af212759b9e8f4d5f641aeb08a.web14.temporaryurl.org/side/pg/profile/RegitzeJensdatter

Om danskere

2010-08-29T08:17:00.001-07:00

Der er egentlig ikke noget galt med Danmark
det er ikke sådan noget med
at alle danskere er kronisk triste
indelukkede og vrede på hinanden
det er ikke en officiel del af deres kultur
at vrisse
det er bare sådan noget de gør
det er bare fordi det er ved at være efterår igen
det er bare fordi havet var så
forbandet gråt her til morgen
det er bare alt den kaffe der aldrig bliver drukket og
alt den te der enten er for kold eller for varm
det er alle de småbørn der tuder
og alle dem der bare holder kæft og
sidder og stirrer forundret på
gamle damer i bussen
det er dig der græder
når du skærer løg og i brusebadet
hvor ingen kan se det
det er dig der
tjekker din email indbakke
syv gange om dagen
- den er stadig tom
det er bare fordi der er så
pokkers mange torsdage hver eneste uge
i det her land
det er bare fordi det aldrig sådan
rigtigt sner til jul
det er bare alt den mælk der bliver for gammel og
alle de tomater der bliver bløde
før de bliver spist
det er alle de flybilletter der aldrig bliver solgt
og alle de lottogevinster der aldrig bliver vundet
der er bare fordi solen sommetider
glemmer at stå op
i det her land
der er dig der nu i fjorten år
har overvejet at
omtapetsere din spisestue
det er dig der ønsker dig Royal Copenhagen
i julegave men ikke siger det til nogen
for ikke at virke fin på den
det er bare alle de sokker der ikke har en makker og
alle de T-shirts fra Skånes Djurpark der er blevet
for små
det er bare fordi det altid regner i Tivoli og
fordi der er så pokkers mange tidsler i græsset
det er bare alle de gummistøvler
der ikke holder vandet ude og
alle de mennesker der ikke kan spille på guitar
det er en by et sted i Jylland
hvor bussen stopper én gang om dagen
og det er en by på Sjælland
hvor 10% af befolkningen er
et eller andet
og resten er absolut ingenting
det er bare alle de knækkede blyanter og
alle de børnestjerner der ikke har talent
det er dig der opkalder dine kattekillinger
efter alle de fyre du ikke fik scoret
fordi de tilfældigvis boede i Hollywood
det er bare fordi der er så pokkers mange
regnfulde søndage og solrige mandage
i det her land
det er bare fordi langt de fleste danskere
smiler en lille smule for lidt

det er bare fordi
det snart er efterår igen
i det her land

På Lørdag

2010-08-21T01:23:00.000-07:00

...og jeg lover dig på lørdag
på lørdag vil din verden
være oplyst af en sol
på lørdag holder det op
med at regne på lørdag
slukkes det sidste zitrende
lysstofrør over et sidste
småsnaskede klæbrigt klistrende
klinkegulv på lørdag
på lørdag vendes det aller
første af en uendelighed
af lysegule kalenderblade
på lørdag
på lørdag får verden et
lidt mere grønligt skær
som så du den konstant
gennem bunden af en flaske
på lørdag
på lørdag danser samtlige
nullermænd på klodens overflade
stepdans på engang på lørdag
glider jorden ud af sin bane
og lægger sig til rette
på et lidt lysere sted
mellem solen og Pluto på lørdag
på lørdag vil en eller anden
fremmed smile spontant i et S-tog
på lørdag vil jeg forære dig
hele verden på et fjernsyn på lørdag
jeg lover dig på lørdag
på lørdag vil solen dreje sig
efter solsikkerne og ikke omvendt
på lørdag vil skyerne ikke ligne
en svævende betonmur men nærmere
et fabelagtigt flugtforsøg
gennem verdner der bølger
af neonfarvet røg på lørdag
på lørdag vil der være et ansigt
til hver eneste stemme
på lørdag
fra på lørdag vil hænder altid
forefindes i kvartetter på lørdag
fra på lørdag vil meteorologerne
aldrig nogen sinde mere tage fejl
så længe de lover solskin på lørdag
på lørdag er pandaen ikke længere
næsten uddød på lørdag
på lørdag er vulkanen ved Eyafjallajökull ikke længere
næsten i udbrud på lørdag
på lørdag vil man kunne finde
dobbeltDNA i dynerne
jeg lover dig på lørdag
på lørdag synger fuglene
på lørdag er det rart at verden er i 4D
på lørdag falder himlen ikke ned
på lørdag glemmer solen at gå ned
på lørdag kører toget til tiden
jeg lover dig på lørdag
på lørdag...

Nattens Massefylde

2010-08-17T07:27:00.000-07:00

Denne her nat har lidt for meget mørke
denne her nat har en massefylde der er for høj
til mine sarte lunger
jeg kan næsten ikke trække vejret
der er alt for meget sorthed
i denne evighed af intethed og nat
tiden står tøvende og zitrer og har glemt
hvor det er den plejer at gå hen
i disse mørke timer
hvor luften er standset midtvejs
i et skælvende ekko
af lys der er forsvundet
i tågen af i går
luften emmer af erindring om
at der er titusind børn
der måske skal dø i morgen
der er måske
en stolthed der skal knækkes
en pige der skal kneppes
en regering der skal kuppes
en massemorders drøm
der skal føres ud i livet
men i morgen ligger langt væk
og mellem fremtiden og nu
er en evighed af nat
titusinde børn græder sig i søvn
i dette øjeblik
de kan næsten ikke trække vejret
under presset af en nat
med alt for meget mørke

noget om en jordomsejling og en webergrill

2010-07-25T12:11:00.001-07:00

Først var Han en skindende cykel
under skyerne nede ved havnen
på en sommerdag
Hun var en dristig kjole og et solbrændt lår
senere blev Hun til en læbestift
og Han blev til et par moderne sko
som Hun knap nok turde se op fra
mens de dansede under en skyfri nattehimmel
så blev de et par
og Hun sendte jalousi ind i hjerterne
på alle sine veninder
når Hun gik i sine stolte stiletter
i takt med hans moderne sko
Han var i den anden ende af Hendes ene hånd
og hver aften i den anden ende af telefonen
mens skyerne drev over landet med sne
og da varmen endnu engang indbød
til dans under stjernerne i dristige kjoler
var de en ferie ved vesterhavet
og de så solnedgang og Han
kyssede Hendes hånd og hviskede
at måske skulle de endnu længere nordpå til næste år
må skulle de se nordlys sammen
Hun pegede mod et skib i det fjerne
og sagde noget om en jordomsejling
og næste år var ferien ved vesterhavet
blevet til en tradition
og Hun sad foran pejsen
og strikkede et samtalekøkken mens Han
sagde at de måske kunne købe en bondegård
med heste og høns og kaniner
og Han købte en hund
og Hun købte en lidt længere kjole
så fik Hun en studenterhue
og Han fik et par gode ord af Hendes far
senere købte hun en brudekjole
og Han købte en webergril
og de elskede til lyden af vesterhavet
og mens Han stegte pølser på webergrillen
og Hun sagde noget om at gå til pardans
pegede deres datter
med sin lille tykke finger
op mod himlen og sagde
som havde ingen af dem vidst det før
”sky”
og skyerne trak ind over landet og kom med regnvejr
og Han elskede til lyden af regnen
men en der stadig havde solbrændte lår
og senere købte Han blomster og sagde undskyld
og hun fik en abort
og siden så de ikke mere til hende
for hun købte sig en dristig kjole
og mødte en fyr i moderne sko
og Hun så ud over vesterhavet
og sagde noget om en jordomsejling
og siden noget om en bryllupsrejse
som Hun aldrig havde fået
men Han fik tilgivelse
og Hun fik en søn
som fik et par fodboldstøvler
og Han fik rygerlunger
og Hun fik en flot halvtredsårs fødselsdag
som blev fejret til lyden af vesterhavet

nu sidder de på dækket af et krydstogtskib
Hun smiler gennem rynkerne
Han kan huske Hendes lyse hår
under studenterhuen
Hun kan skimte jyllands kyster i det fjerne
og Han undrer sig over
hvad det egentlig var de skulle nå

Til Alex

2010-07-25T12:08:00.001-07:00

det er lyden af rullekufferter
og klassisk musik der svinger mellem murerne
turister og tyskere
der kaster sig hovedkulds ud
i spontane klapsalver
og et springvand
et sted ude i sollyset

det er lyden af mennesker
der søger tilflugt på steder
med skygge og aircondition
det er de dybe lommer af inderlig ro
der åbner sig flygtigt
mellem storbyens glimt
af pulserende glædesråb

det er en bukket blomster
der spadserer forbi
i et par nyindkøbte tåsandaler
og ganske langsomt drejer sig
efter lyden af en fremmed
som en solsikke efter solen
et sted syd for byen

det er et par øjne der er forsvundet
i dybe overvejelser om
lige netop hvilken gademusikant
der skal have de sidste tyve cent
der gemmer sig i pungen
og i forbifarten lander
i en silkeforet violinkasse
til lyden af vivaldi

det er en hidsigt skælvende bevidsthed
om at byen kun i dette øjeblik
vil lyde som den gør
og ikke har gjort eller vil gøre
i tusindsvis af år

det et svagt og bortsvindende minde
om at netop denne by
engang har været delt
i årtier
det er et minde der bevares
på postkort og denkmals
i mange mange år endnu

det er den levende lyd der fortæller
at dette folk
har tænkt sig
at leve danse elske med hinanden
på tværs af øst og vest
i en evighed endnu

det er lyden af et par sko der stopper op
ser sig lidt forvirret omkring
og smiler

til lyden af Alexanderplatz

Dans mens du kan

2010-06-22T12:39:00.000-07:00

Hånd i hånd i hånd har vi lige
passeret point of no return
et sted ude i natten
og mens birkepollen og cumulus skyer
forsvinder et sted bag horisonten
danser mine sko hen ad gaden
og lader vabler være vabler bare fordi
solen endnu ikke er fosvundet
i det ukendte bag ekvator
og vi danser ikke for solens skyld for fredens skyld for vores skyld
vi danser fordi vi endnu ikke er døde
for menneskene omkring os skal alle sammen dø
og nogen dør for kærligheden nogen dør for tidligt
og andre dør forgæves
alt imens vi danser kun fordi vi kan
natten er endnu ikke ung og musikken spiller kun i vores fødder
og det er kun et spørgsmål om hvor hurtigt du kan flytte fødderne i natten
det er hverken askeskyen angsten eller aldrig i livet
der holder os fast under himlen
tyngdekraften er blot en bivirkning af vores
tiltrækningskraft når vi smiler
se et menneske
det er hverken nyfødt eller døende
men stivnet et sted
mellem tvivlen og alt den kaffe som aldrig bliver drukket
afventende overvejende om det vil leve nu
eller vente til det er for sent
kom lad os vise det hele verdens fortræffeligheder
kom lad os vise det at
bobleplast burhøns og bananreplupliker blot er
elementer i musikken der driver vores hjerter ud i nattens puls
kom lad os fortælle det at kun Ikaros
levede fuldt ud
kom lad os råbe
kom lad os synge i kor!

Et digt om havet

2010-06-06T11:45:00.002-07:00

Jeg har skrevet et digt
der ikke handler om dig
det handler heller ikke
om mig eller om os to
det handler om havet

Det handler om vandmænd i al deres
gennemskuelighed
og om vådt tang og småsten
det handler om en strand
et sted ved verdens ende
hvor jeg fandt en hulsten
gennem den kunne jeg få øje
på det sted hvor
havet sluger himlen
det handler om den hulsten
som du bærer om din hals
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om de småbitte bølger
der danser for en nyfødt sommerdag
og det handler om bare fødder
og om fodspor i vandkanten
og lidt senere kommer det til at handle om
ømme bare fødder
efter timevis af gang langs havet
det handler om mine ømme bare fødder
som du maserede mens havet blev til nat
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om bølgeskum
og det handler om små både
der gynger i vinden
over havet under himlen
det handler om en ø
et sted mellem to lande
det handler om græsset på den ø
det handler om en solskinsdag
engang for længe længe siden
og det handler en lille smule
om dine læber dine hænder og dit hår
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om et stormvejr
hvor himlen og havet ikke
kender forskel på hinanden
det handler om bølger og
det handler om et dige
og om en busk der danser i vinden
et sted i mørket bag havet
det handler om vinden
og om regnen og
det handler ganske flygtigt
om et sted i natten som
vi to har besøgt sammen
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om en skov
et sted under himlen der
spejler sig i bølgen blå
det handler om helt nye blade og
det handler om frisk fisk
om en frisk brise og om solen
det handler om sankthans bål
der spejler sig i både havet og natten
det handler om Danmark
det handler om den danske sommer
når den minder mig om dig
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om små
lilla blomster der voxer
i solskin og havluft
det handler om duften af hav
det handler om havet
og det handler om himlen
det handler om skyer
der flyder langsomt over himlen
og drukner et sted i horisonten
det handler om et maleri med
rn udflydende horisontlinje
og om et postkort jeg sendte dig
fra et sted vest for solnedgangen
det handler om havet
og det handler om himlen
det handler om det sted
hvor de to blå farver
fra havet og himlen
kysser hinanden i en
endeløs nuance
der har fuldstændig samme farve
som dine øjne

Men der handler ikke om dig
det handler om havet...

Stemmeret II

2010-05-28T09:37:00.001-07:00

Jeg blev født engang
i vintermørket 1992
Jeg blev født det år
hvor Danmark vandt den der fodboldkamp
Og jeg blev født mens
en eller anden fik sit første knald
sin første mand sit første barn sin første
skilsmisse eller udbetaling af folkepension
Jeg blev født i 1992
det er atten år siden
så nu er jeg myndig og voxen og ansvarsbevidst
og jeg har fået stemmeret
og ret til at hæve min stemme og
medbestemmelse i hvilken vej Danmark skal gå
i fremtiden
for jeg har fået stemmeret
og ret til at drikke mig plørefuld i irish coffee og fadøl
og have sex med tilfældige mænd jeg møder på gaden
og jeg har fået ret til at blive stripper
eller undertøjsmodel
eller uden-tøj-model
og jeg er blevet voxen
og jeg har fået jeg til at få voxenløn
og bistandshjælp
og ret til at melde mig ind i en fagforening
i greenpeace i rødekors i rødfront
eller en støtteforening
for hjemløse pandaer med kræft
og jeg er blevet voxen
og har fået ret til at tage kørekort og jagttegn
og ret til at køre rundt i min Toyota HiLux fra 1992
og skyde hjorte og ræve og
et barn på kælk i ny og næ
og ret til at komme i fængsel og
få p-bøder og fartbøder
og børn
og hus og mand og bil og hund
og ret til hver dag at gå tur med hundene
eller bare ret til at gå i hundene
og jeg er blevet voxen
og har fået ret til at låne 40.000 kroner
på mit glatte 18-årige ansigt
af en tilfældig anden 18-årig der betjener mig i Bilka
på en tilfældig regnfuld torsdag
og jeg har fået ret til
at åbne en virksomhed
og sælge pølsehorn og julepynt og billigt sprut og
importerede smykker fra Malaysia
for jeg er blevet voxen
og jeg har fået ret til at få S.U
fordi jeg er studerende
og ret til at købe mig en lejlighed og en guldfisk og en fladskærm
og ret til at smadre enten
guldfisken eller fladskærmen
med et par lyserøde stilleter
i et vredesudbrud over en eller anden exkæreste
som jeg ellers kunne være blevet gift med
og skilt fra
og jeg har fået ret til at få en tatovering en piercing
et nyt navn et fritidsjob eller
4 børn der eller sammen heder noget på russisk
jeg blev født i 1992
det er atten år siden
og jeg har fået de samme rettigheder
som de der blev gift dengang
de der blev skilt dengang
de der vandt eller så
den der fodboldkamp dengang
og de der fik deres første knald eller
gik på pension dengang
for jeg er blevet voxen
og jeg har fået stemmeret
og kan være med til at bestemme hvilken vej Danmark skal gå
i fremtiden...

...men jeg kan stadig ikke rigtig finde ud af det der med højre og venstre

Brain Damage

2010-05-25T12:05:00.000-07:00

Jeg gemmer mig i Pink Floyd

Du har glemt hende

2010-05-25T11:41:00.001-07:00

Du vakler en lille smule og er lige ved
at tabe balancen på gulvet for at se den
splintres i millioner af små bitte stykker
der vil ramme alt og alle omkring dig i
et nyt og mere skindende Big Bang
det sker når du bliver så optaget af dine egne ord
at du glemmer at stå på dine fødder
du klør dig bag øret og er ude af stand til
at fokusere på bilerne bag regnen og på
din globus der drejer og drejer et sted under din finger
og der hvor du peger vil du kysse hende under stjernerne
hvis ikke du får flymad galt i halsen og
hoster indvolde og morgensurhed op
og spreder dine bakterier i luften omkring dig
som en ny og mere smitsom udgave af aids
det sker når du får så travlt med at vise dig til hele verden
at du glemmer dig selv et sted
mellem Singapore og Vejle
du slikker på din egen pegefinger et kort øjeblik
bare for at fugte den inden du bladrer i avisen
og åbner den på en side om en ny bog
og den bog har du tænkt dig at købe i eftermiddag
og du vil læse digte højt for hende
mens stereoanlægget inde i stuen spiller saxofonmusik
og mens hun snurrer håret rundt om sin pegefinger
bare for at have et sted at gøre af den
det sker når hun får lyst til at holde dig for munden
fordi du glemmer at sige dine egne ord
du sender hende det der blik som
bringer hende lidt i tvivl om
hvilket blik du gerne vil have tilbage
og du fortæller hende om en eller anden
bonde i sydamerika du læste en bog om engang
og du vil så gerne vise hende
hvordan friskpresset appelsinjuice smager
og du har lært at sige jeg elsker dig på spansk
og du er allerede på vej ud af døren og
ingen kan huske hvorhen det var du ville
det sker når du glemmer
at hun ikke er din señorita
du har fortalt hende om et sted
langt væk fra byen hvor
man ingen biler kan høre og
hvor fuglene synger sange på et fjernt og mytisk sprog
og du har sagt at du vil plukke årets første anemone til hende
og du har sagt at du vil synge serenader for hende en nat
men du har glemt at hun har mødt en anden og
du har glemt at årets første anemone ikke kommer i august
det sker når du har så travlt med at fortælle om dit liv
at du glemmer at leve det

Det her

2010-05-25T10:01:00.001-07:00

Det her er bevidstheden om
at der er lakridser i den blå slikskål
foran fotografiet af den glade mand og hans tre børn
det her er lyden af vivaldi på stereoanlægget og
det er lyden af elkedlen og tevarmeren
det her er et barometer der beskriver
vejret som smukt
det her er lyden af uret der afbryder
et svensk dokumentarprogram om drypstenshuler
det her er den ternede sofa og det her
er årets første asparges
Det her støvet på lysekronen og
rester af pyntet fra bordbomben
da december blev til januar
det her er hjemmelavet syltetøj og
trygheden i at vide
at mælken i køleskabet
er både skummet og økologisk
det her er et hjemmeplantet avocadotræ
og det her et postkort fra Athen
Det her er skyggen fra bøgehækken der
gynger i vinden og det her er katten
der vasker sig bag papirkurven
det her Pink Floyd og Bjørn Afzelius
det her er rørsukker og havregrød

Det her er datiden og barndommen
det her mit hjem

Du er væk

2010-05-24T01:49:00.001-07:00

Mælken i dit køleskab
er kun to dage for gammel i dag
og det kan alligevel ikke smages
når du hælder den i kaffen klokken 3 i nat
og placerer dine øjne foran
fjernsynsskærmen uden lyd
for at fylde nattens mørke ud
med lyset fra en tilfældig
amerikansk actionthriller

Jeg ved ikke hvad du flygter fra
jeg ved ikke hvor du flygter hen
men jeg har friskbrygget kaffe

Der er stadig nogen af blomsterne i din vindueskarm
der har den farve som blomster skal have
og du kan alligevel ikke se de
visnende kronblade når du i natten
vender blikket væk fra regnen og
retter det stift mod tegning efter tegning
af den samme kvindekrop du ikke har rørt ved
i flere måneder end du har ar til at tælle

Jeg ved ikke hvorfor du græder
jeg ved ikke hvem du græder til
men jeg har friske røde tulipaner

Du kan stadig næsten synge sange
på beatet fra din telefon
der bipper genudsendt i flere timer
når den anden ende ikke giver lyd
den kan alligevel ikke høres gennem braget
fra dit fjernsyn da du tænder lyden
og lader de perfekte menneskers
perfekte stemmer fylde din stilhed

Jeg ved ikke hvem du taler til
Jeg ved ikke hvad du siger
men jeg skal nok tage min telefon

Søndag den sekstende maj var ikke en novemberdag

2010-05-16T09:42:00.000-07:00

De siger at deres forår ligner
regnfulde novemberdage
De siger at fuglene ikke synger
så smukt som i eventyr
De siger at de aldrig har set en anemone
Med samme farve som himlen
Men himlen er altid grå mellem mure
og anemoner kommer ikke
i samme farve som beton
De siger at deres luft giver dem cancer
de siger at jorden føles hård at ligge på
De siger at græsset ikke gror i gaderne
Men græs behøver solskin og
ansigter behøver smil for at leve

Et sted langt fra deres gadelamper
et sted langt fra fantasierne af computeranimeret solskindsvejr
et sted mellem husene og røgen
Findes et sted
under et tag af blade med næsten
samme farve som deres reklameskilte om miljø
der findes et sted
hvor anemonerne ikke er farvet efter
Himlen og hvor himlen ikke er farvet efter beton

Menneske, jeg har gennemskuet dig

2010-05-16T09:40:00.000-07:00

Jeg ved at du aldrig nogensinde
dyrker andet end haikudigte og sex
i skæret fra din læselamper
Jeg ved at du lyver for dig selv
når du siger at solen skinner
bag ved de mørklægningsgardiner
du omtaler som øjne
Jeg ved at dit hår
ikke er naturligt lyst
Jeg ved at det er fordi du er klar over
at du kun er midlertidigt i live
at du ikke tror på evigheden

Jeg ved at du smiler af sygdom
Jeg ved at du danser jive til lyden
af sirener
Jeg ved at du smiler ens
i begge sider af ansigtet og
jeg ved at din midterskilning sidder i midten

Men jeg ved også at du ligger
rastløs vågen i natten og
gemmer dig for stemmerne
fra fjernsynet der kører uden lyd

Jeg ved at dine læsebriller får dig til
at se en smule mere interlektuel ud
og at det er noget du har brug for
Jeg ved at du ikke drikker vand på flaske
for at støtte noget som helst
Jeg ved at temperaturen på dine dates
bør måles i fahrenheit for at komme over tretten
Jeg ved at du egentlig ikke kan lide
smagen af kåldolmere og bulgursalat
men at du spiser det alligevel
for at føle at du er god ved dig selv
Jeg ved at McDonalds sælger en burger
som du egentlig godt kan lide
og jeg ved at du ikke længere kan passe
den røde kjole og balarinaskoene i skabet

Jeg ved at du synger med fuglene
Jeg ved at du griner af din død
Jeg ved at du danser hånd i hånd med alle dem
som foregiver at elske dig
Jeg ved at din makeup altid sidder perfekt
også når det regner

Men jeg ved også at du ligger rastløs
vågen i natten og
gemmer dig for stemmerne
fra væggene der står næsten stille i nat

Det er lige netop sådan nogle briller

2010-05-04T14:11:00.000-07:00

Det er sådan nogle briller
Som min far skuller have
Hvis de ikke var så runde
Så komiker så retro så nymodens
Så lektor blomme og min onkel
Det er sådan en marmorimiterende
Linoleumsvægbelægning
Som de har det der sted hvor vi så
Ham der med brillerne
Ham der der ellers lignede en der
Har læst teologi og har et chefjob og et helt vildt langt og hogwatsagtigt
Egetresbord som vi også skulle have
Hvis det ikke var så langt hvis ikke
Spisestuen var så kort
Hvis det ikke var så dyrt og så
Træagtigt så lidt for stort nå nu
Vi ikke har sådan en gård som
Den de viste i tv den dag lige før
Det der klip fra x-faktor hvor der sad
En mand i baggrunden med
De der briller du ved nok
Altså den der dag hvor
Der var det der jordskælv i
Det der land nede sydpå ja
Altså den der dag hvor ham der inde
Ved siden af
Ham du ved med brillerne
Den dag han døde

Endnu et haltende festdigt

2010-05-04T13:20:00.001-07:00

Rytmiske jordskælv ryster mine mure
og afstanden mellem dem og mig
bliver langsomt varmere og mere
Og mere fugtig
mine øjne kan i glimt røre ved
det de markedsfører som ansigter
skøvsøer og idyliske bøgetræer
visner i trommer og fødder
vægten af mennesker forsvinder
bag skyggerne
det er mine mure der taler til mig og
i glimt et par øjne hvis navne
er blevet tabt et sted i natten
Deres ord er poetisk interessante
intensiteten bliver klam og
kølig mod min hud
to fjerne stjerner kolliderer
ustoppeligt i det endeløse beat
Min verden er nu komplet
af misdannede dansetrin

Og mens jeg drukner i rytmer og nat
Fortsætter festen østpå

Det er et spørgsmål om skyld

2010-05-04T12:54:00.001-07:00

Det er fordi solen glemte at stå op
bag de uendelige skyer i morgers
det er fordi postmanden ikke
havde noget med til dig i går
det er fordi du ikke kunne sove i nat
og det var fordi blæsten gjorde dig bange
det er nætternes skyld

Det er fordi det har regnet i så mange
måneder nu
det er fordi du er faret vild i
dine egne tanker
det er fordi der ikke er nogen
der vil hjælpe dig
og det er fordi de alle sammen har glemt
hvad du hedder
det er samfundets skyld

Det er fordi du ikke fik frokost i dag
det er fordi dine sko
er gået i stykker
det er fordi du ikke har råd til nye sokker
og det er fordi staten har taget alle
dine penge
det er fordi du har glemt
hvad det var du ville spare op til
det er de rige møgsvins skyld

det er forårets skyld
det er dine forældre og søskendes skyld
det er tidens skyld og tankernes skyld
det er den der vulkansky fra Islands skyld
det er lektiernes skyld
det er lærernes skyld
det er din egen skyld

for jeg har ikke lyst til at erkende
at det måske er min skyld
at du græder

Du er følelsen af

2010-04-30T14:32:00.000-07:00

At jeg udsættes
for overproportioneret
lykke
at jeg bortføres
af en glødende boble
farvet af tryghed latter
og ("Love, love me do")
-Beatlestekster

At dine varme fingre
holder mig fast
mens skyerne
falder ned til os
og danner en tåge
der dækker hele verdens
afsky

At regnen falder opad
og daner ringe
i et hav af skønhed
over vores blikke
og havet skylder
ned over os
og efterlader luften
med en pikant smag
af tillid

At byens beton
glider langsomt
ind under vores føder
og gør jorden blød
at lette fra

At gadernes lysende blomster
letter fra deres stilke
og danser i vinden
mens elektriciteten kun
er dreven af vores fælles
varme

At lamperne lever
og tager form
af nye arter
af eksotiske fugle
der synger i
tonelejer uden for
ørets rækkevidde
og duften af deres sang
får nye nuancer
af spraglede farver

At verdens smerte
skylder forbi os
som en bleggul flod
vi ser den ikke
den fordamper
i en ubestemmelig dis
hvis sprøde aroma
ubemærket
er en del af øjeblikket

At natten
er udmattet af farvespil
at mørket blegner
at solen kommer
og at vi vandrer
mod det ordinære lys
med hinanden i hånden og ved
at vi kan
fascineres af det

RJW 3/2 2009

(et efterhånden gammelt digt
som nu er blevet genlæst og
omskrevet en ganske lille smule
men stadig er lige så sandt)

Dette øjeblik i Berlin (med et twist a romantik)

2010-04-29T09:51:00.001-07:00

mellem dine hænder er
dét sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
under himlen under fernsehturm er
dét sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
helt tæt på dit åndedræt
men alligevel
så lang væk at jeg kan se
både dine øjne og dit hår
på samme tid findes et sted
dér vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
i en nøje udvalgt solstråle
lidt til venstre for din skygge
og lidt til højre for et træ
hvor din hånd og min hånd engang
sammen har gledet langs barken
dér vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
Alexanderplatz er det sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
med næsen over et blomsterbed
og øret under en fløjten
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
langt langt væk fra frygten og forhåbningerne men
ganske ganske tæt på en lykkelig slutning vil
jeg helst tilbringe
dette øjeblik
med lungerne fulde af berlinerluft og
maven fuld af kærlighed
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
under en skyfri himmel og
over dine sko
hævet over dagligdags bekymringer og
spejdende mod det sted hvor
solen møder himlen
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
med dig

du tilbringer dette øjeblik
langt fra mig
jeg tilbringer dette øjeblik
langt fra Berlin

Mindegangen (Gymnasiet i Kalundborg)

2010-04-28T06:37:00.001-07:00

mine sko og blyanterne i min taske
vandrer langs vægge og paneler
mine øjne kaster blikke på
fremmede ansigter
forsvundet i en glemt tid
der engang var minder for nogen
der selv er forsvundet her
deres grinende øjne
følger mine skridt under
deres hatte af håb
de er fortidsbilleder
af min fremtid
de havde verden for sig
de er her ikke mere jeg
vil aldrig kende deres navne

de fordamper og lægger sig
som et tyndt og gennemsigtigt lag
uden på min atmosfære
ukendt men endnu ikke glemt
da jeg åbner døren og forsvinder
fra mindernes gang

udenfor er det forår
lidt endnu

(Gangen med de mange billeder
Gymnasiet i Kalundborg
klokken lidt over 3
en forårseftermiddag 2010
endnu før eksamen)

Regitze J. Worsøe (netop nu 1.K)

I dine nætter

2010-04-22T07:07:00.001-07:00

din stjerne er standbylampen
fjernt på et fjernsyn delvist i
et andet rum en anden dimension
din måne er et nøgent bryst
tilhørende en kvinde hvis navn
du aldrig har fortalt mig
dit omdrejningspunkt er et sted
omkring hendes navle og sådan cirka midtvejs
mellem ækvator og dit køleskab
hvor du har to kolde øl
og du ved ikke om hun sover men
du kan jo også bare tage en øl til dig selv
og du overvejer lidt at tænde fjernsynet
men uden lyd så hun ikke vågner
og du er ikke sikker på om
det er hendes varme hud eller
den ene kolde øl dine fingre
helst vil mærke
og ind til videre virker lagnet som
et udmærket kompromis
og man kan ikke høre særlig meget under vand
eller imellem planeter men alligevel
undslipper et ord hendes læber i natten
du er ikke helt sikker på om du skal svare og
da hun smiler i søvne er du i tvivl
om hun smiler af dig eller til en
hun har mødt i sine drømme
måske håber du at det er dig
hun har mødt i sine drømme
og du er ikke sikker på om du må røre ved hende
og det er dig der går i udbrud et sted
mellem solen og Mars da hun
drejer kroppen en smule og
synes at lyse endnu mere op i mørket
og det er fjernt i en galaxe der
endnu ikke har et navn
at en planet er gledet ud af sin bane og
et eller andet går sin undergang i møde
da den næsten kolliderer med en anden
og der er fuldstændig stille dybt i universet
bag væggen mellem to planeter
og alligevel fornemmes et knagende
rædselsskrig
måske skabes et stjerneskud da
kæmperne kolliderer og
hendes hud rammer din langsomt
hun lukker sin hånd om din
og planeten drejer langsomt om sin egen axe
og det er solen og hendes glade øjne
der rammer dig da hun ser på dig og smiler
du ved ikke helt om du skal smile tilbage

jeg ved ikke helt om du stadig tænker på mig

I dette øjeblik

2010-04-13T11:52:00.000-07:00

Lige nu bevæger mælkevejen sig
en lille smule længere væk
fra de nærmeste galaxer
lige nu får en lidt genert og bumset dreng
sit aller første kys fra en lidt yngre
stille pige der smager af ganebøjle
lige nu stivner skyerne over vestsjælland og
fryser øjeblikket lige før
natten bliver til virkelighed
lige nu skabes et barn på et wc
på en togstation i nærheden af Stockholm
lige nu falder verden fra hinanden for en eller anden
lige nu fødes et barn lige nu
fødes et dødfødt barn
lige nu indser en mand at han har glemt at lægge mærke til
at hans liv forsvandt i skilsmisser og pensionsopsparing
lige nu dør han
lige nu rammer en finger t-tasten på et tastatur
lige nu danser en pige med sin skygge og
hendes søster med sin drømmefyr
lige nu kysser to fremmede under et stjerneskud
lige nu er der en der dør under stjernerne
lige nu giver en brudgom ringen til sin brud
lige nu river en kvinde en ring af sin finger i vrede
lige nu snurrer jorden om sin egen axe og
lige nu slukkes en stjerne
lige nu flyver en sms fra sjælland til sønderjylland
med et kys og et inderligt håb om svar
lige nu rammer mørket storebælt
lige nu bevæger mælkevejen sig
en lille smule længere væk
fra de nærmeste galaxer

Foråsdigt light

2010-04-08T12:27:00.001-07:00

Det er foråret
der netop er gået i udbrud
det er en begyndende tendens til
smilende ansigter
der er unge piger i lyse kjoler der
kysser med fremmede mænd i
hver en solstråle
det er oceaner af nyfødte
børn og blomster der sikkert alle sammen
bærer et håbefuldt navn
det er min hånd og din hånd
det er en særligt talentfuld fugl
det er trangen til at skrive
et halvromantisk forårsdigt
der helt og aldeles drukner
i dit smil

Vi, som er hinandens guder

2010-04-05T07:40:00.000-07:00

Der er et flygtigt strejf af solskin i dit smil
Der er dansende rytmer som
leger i din puls
Der er en lille smule latter
under duften af dit hår

Og jeg ved
at du ler af månen og jeg ved
at solen er din gud og
jeg ved at din engel bærer mit navn

Der er eventyr ved dine fødder
Der er fuglesang i dine fingre
Der er vildfarne kys som
leger i dit åndedræt

Og jeg ved
at du danser med stjernerne og jeg ved
at lyset er dit liv og
jeg ved at din bibel er skrevet
med ord fra min hånd

Der er ildebrand i dine hænder
Der er kildevand i dine håndled
Der er en lunken lykkelig brise ved
dine fingerspidsers hud

Og jeg ved
at du elsker mine hænder og jeg ved
at dine drømme er mit liv
og jeg ved at vi to
skal holde om hinandens hænder nu

Storbynat - Berlin - 2010

2010-04-05T07:32:00.000-07:00

Natten er det tynde lag af
blåkøligt zitrende luft der
danner hinde mellem dine hænder
og min hud
Natten er en skønhedsplet
bag dit venstre øre
Natten er et endnu lysende ord
fra dine blege kolde læber
Natten er et neonskilte
i et land langt borte
Natten er en skygge Natten er et suk
Natten er nervøs velour
i en mangfoldighed af mørke farver
Natten er et symfoniorkester med
sytten sortklædte
saxofonister
Natten er bogstavet z
syvogtredive gange i træk
Natten er din hånd min dyne
et krøllet lagen en kølig blæst
et varmt kys og en
langtrukkent veltilfreds men mumlende
mmmmmmmmmh-lyd
Natten er en evighed af støv
Natten er en mængde meningsløse drømme
Natten er et lyskryds og
en ambulance fjernt i støjens horisont
Natten er en storby et sted bag gardinerne
Natten er et sort tapet Natten er et tæppe
Natten er et fjernsyn på standby
Natten er et træ med
en uendelighed af grene
Natten er støvler på en grusvej
Natten er et flygtigt strejf af
kaffegrums og angst

Natten er mørkest mens du sover

Kom

2010-04-05T07:21:00.000-07:00

Kom lad os sammen lukke øjnene
og sammen vende vores blikke væk
fra den blodige skræmmekampagne
der fylde vores øjne
nu i år i denne verden
Kom lad os ikke smage lugte føle høre
nutidens stanke stress og støj
Kom lad os sammen gå mod horisonten
der er så endeløs og grå
som den vil være i evigheder

Kom lad os ikke føle ugerne
og rutinens revnende lak
Kom lad os ikke gå langs de endeløse
glatbarberede veje
der pryder vores jord
og aldrig aldrig fører os til Rom
Kom lad vores fingre mærke hinanden
Kom lad vores hænder mærke menneskehud
der er så blød og bar og levende
som den vil være i evigheder

Kom lad os ikke smage på de
ensfarvet endeløs dunste
af international friture
Kom lad os ikke kaste blikke på
de millioner af bemalede ansigter
der udgør klodens uniform
Kom lad os sammen smage luften
der så dansende og farveløs
som den vil være i evigheder

Kom lad os mærke hinanden

Det tog mig en en time at skrive dette digt

2010-03-22T08:45:00.000-07:00

Det tager fem minutter at ryge en cigaret
det tager cirka 8 timer at rejse
med offentlige transportmidler
fra Skagen til Sønderborg
det tager cirka 9 timer at flyve
fra Frankfurt til Singapore

det tager lyset
792 år
at rejse fra nordstjernen
til dig

det tog 128 år fra mennesket opfandt telegrammet
til den første e-mail blev sendt
fra én nørd til en anden

det tager under et sekund
at sige fastfood
men ca 10 minnutter at lave en pizza
det tager kun 5 minutter at koge en portion
havregrød

det tager cirka 10 minutter at glatte sit hår
det tager cirka 10 minutter at krølle det igen

det tog 182 år at bygge Notre Dame

det tager omkring 75 år at leve et liv
det tager 9 måneder for et foster at udvikle sig
det tager ca 5 minutter at skabe et
lille bitte menneskebarn
der kan leve i 75 år
det tager få sekunder at slå det
menneske ihjel

det tager et enkelt blik at blive forelsket
det kan tage et liv at glemme det igen
det kan også bare tage et hurtigt knald
og en fadøl

det tager i gennemsnit 4 et halvt år
at udkæmpe en verdenskrig
til gengæld kan du nå at børste dine tænder
på kun 3 minutter

det tager ca et år for menneskebarnet at lære at gå
men det bruger hele livet på at lære at gå den rigtige vej

det tager 6 minutter at brygge en kande kaffe
det tager ca et kvarter at blive gift
menneskebarnet bruger de første 14 år af sit liv
på at blive voxen og
resten på at forsøge at være som et barn

det tager cirka 13 sekunder at gå op og ned
af de samme tretten trappetrin

det tog 3,8 milliarder år fra livet opstod
til mennesket rejste sig op

Jeg ved ikke...

2010-03-10T12:09:00.000-08:00

Jeg ved ikke hvorfor jeg tror på dem
når de fortæller mig at jorden
bliver ved med at dreje
om sin egen axe
når det bliver ved med at føles
som om den drejer sig om os

Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med
at forsøge så ihærdigt at forestille mig
det der uendelige univers de
fortæller mig om
når jeg personligt selv
ikke kan se længere end
til mørket

Jeg ved ikke hvorfor jeg stoler på dem
når de smiler
og jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med
at tro på at det bliver forår engang
når der kommer en snestorm
hver gang jeg prøver at le

Jeg ved at himlen er blå og at
havet er blåt og at dine øjne er blå
for jeg har selv set det
men jeg ved ikke om
min blå og din blå er
den samme farve blå

Jeg ved ikke hvor jeg har alle
mine spørgsmål fra
jeg ved ikke hvor jeg har mit sprog fra
jeg ved ikke hvem der lærte mig at smage
på ordet sprødt
jeg ved ikke om ordet sprød kan bruges
om dine blålige blikke

Jeg ved at jeg har et begreb der hedder mørke
jeg ved ikke hvor det kommer fra
jeg ved ikke hvorfor det skræmmer mig
jeg ved ikke hvem der lærte mig
hvad frygt er

Jeg ved ikke om alle mennesker er bange
på den samme måde
eller om frygten altid er rødlig

Jeg ved ikke om det kun er dagslyset
der smager godt
jeg ved ikke om du også
smager på lyset

Jeg ved ikke hvem der lærte mig
at tælle timerne og vide
hvornår lyset er at se
jeg ved ikke hvordan man tæller dagene
et sted hvor tiden ikke går
et sted hvor jorden ikke drejer
om sin egen axe men
om os to

Jeg kan ikke mærke
at jorden drejer rundt
jeg kan ikke smage det
sprøde i sollys eller i frygt
jeg ved ikke om verden føles
ens for dig og mig

Jeg ved ikke hvem der har lært mig
at skrive leve tænke føle ønske håbe frygte
jeg ved ikke hvem der lærte mig
at stille spørgsmål
ingen har nogen sinde lært mig
at finde svar

Larm

2010-03-04T12:30:00.000-08:00

Min verden er komprimeret
krypteret kompleks og
en lille smule for dynamisk
jeg opsøger en statisk stilhed
et sted bag grænsen til de tåger
der omgiver mit ballonunivers
her er kulden frosset fast og
giver plads til at trække vejret
bag de hæsblæsende rytmer af
glohede grin
jeg griber med de bare hænder efter
et sekund der forsvinder
i et alligevel lidt for lysende mørke
antallet af stemmer indeni og
udenfor mit blik har oversteget
antallet af ansigter bag luften
jeg hager mig fast ved
hvert et ord i dit åndedræt
i en søgen efter det ene ord
der kan give min flygtige verden
tid til at synke
til bunden af tomrum og
overveje solens næste skridt
udenfor vores indskrænkede syn
forsvinder din hånd i en blind vinkel
da jeg efterlader dig i jagten på
det perfekte ord
den perfekte stilhed
det perfekte hul
i lydmuren

sprogløse samtaler

2010-03-04T12:21:00.001-08:00

…og mens natten går i baglås
centreret om det bortsvindende ord
som engang blev udtalt ”os”
i én endeløs bevægelse
over en tomhed mod svaret
på det spørgsmål den person
jeg kendte som dig har stillet
uden sprog
bliver luften mellem din og min tunge
først tyk og siden til ingenting
et sted mellem lykke og
uforklarlig desperation
tynget af traumer tårer og ruierne af tillid
rækker du mig et blik
intenst gennem maskerne i
den bundløse kulde der har
fortæret de ord du plejede at give mig
det falder til jorden
lydløst mens stilhedens frådende skrig
bliver til betydningsløse krummer
et sted bag det blik
som måske godt ved at
jeg er bange for at hade dig
måske
kaster vi sammen en tanke ind i verden

ordet er ja!

Det er næsten et forårsdigt

2010-03-04T12:05:00.001-08:00

Det er forår
Det er det første syn af græs det
Er den aller sidste snestorm
Det er solskin solbær solsort sommer
Snart
Det er frostvejr for
Sidste gang igen det er
Bare endnu en
Stivfrossen regnbyge det er
Frost fjer flasker fotosyntese i
Fjern fremtid det er
Våd asfalt fabelagtige skygger
Silhouettræer mod blegbeige
Syntetisk skinnende
Industribyshimmelhorisont
Det er sjælesorg flasketrøst solskinssmil og blåbærduft det
Lyder som forår det
Smager af sol det
Føles flygtigt fabelagtigt
Nyt det er
Gråtoneskala girokort gulvbrædder
Gylden himmel
Kort sekund
Det er snefnug fingerfletning fuglefløjt
forårsstemning
snart

Stillfoto

2010-02-22T12:40:00.000-08:00

Jeg sætter din
intense latter
på standby og
mens støvet standser sin
evigt destinaionsløse flugt og
lydbøger falder kraftesløse
fra hinanden og til jorden da
luften forsvinder i
meningsløst vakuum og stilstand
ser jeg
på verden
din verden
verden der ikke har ændret sig og
mennesket der har ændret den
jeg ser et smil
standset midt i
det desperate forsøg på
at kvæle et indre skrig i mørket
jeg ser en fod
der næsten rammer jorden
jeg ser et forhenværende cigaretskod nu
udtværet klat af astmaanfald på
en nu sortplettet og ligegyldig fortovsflise
jeg ser et øje der
næsten ikke græder over tabet af
et kæledyr
en kæreste en
porcelænsfigur
diktator
jeg ser et øje der næsten ikke græder
mere
jeg ser en mund
der er standset i at tygge
jeg ser en barnehånd der ikke længere
gnider en sultende mave jeg
ser et barn der dør
jeg ser et mord der
lige er sket
jeg ser en
måske kommende morder
blive født
jeg ser to hænder
der næsten rører
ved hinanden
jeg ser to læber der endnu ikke
skilles i et ord
jeg ser et ur der
ikke har gået i årevis og
et støvet foto på et bord
af tre glade børn der
ikke har set hinanden i
årevis
jeg ser en knage og en hånd
der næsten griber sin frakke
på vej ud af døren væk fra alting
jeg ser en støvle der
lige har ramt en ligegyldig udtværet cigaret
et sted lige over
fortovet i flugt
jeg ser en hånd der
knuger en kniv
jeg ser et ligegyldigt hvidt tapet og
jeg ser et opsmøget venstre ærme
jeg ser en tekop og en flaske
jeg ser en måske kommende
spritbillist måske kommende
endnu ikke angrende ulykkesmorder
som næsten ikke synker en
lille smule alkohol
jeg ser et spejl der
endnu ikke er knust og
jeg ser i spejlet en poet
der ser og beskriver en verden
set indefra en
verden hun ikke formår et ændre
indefra med sit syn
jeg når ikke at se
at jeg lukker mine øjne

(min illusion ser
bedre ud
end din verden)

det er ikke fordi du er mit mareridt

2010-02-09T07:21:00.000-08:00

Det er ikke en straf
fra en selvopfunden gudeskikkelse
det er ikke fordi jeg løj
for dig hele natten og
hele vinteren engang
for længe siden
det er ikke fordi det muligvis gør
ondt på dig når jeg bliver ved med
at skrive til mig selv at det er mig
der er katalysator på din smerte
det er ikke et angreb fra rumvæsner
det er ikke et forsøg på at nedbryde mig selv eller
gnavere der infiltrerer min hjerne
det er ikke fordi vi sammen danner
multikøn men ikke er kønne
det er ikke fordi vi prøver
at være noget vi ikke er
det er ikke fordi jeg ikke
altid stoler på dig når du lyver
det er ikke fordi jeg har vænnet mig til
alle de ansigter der er blevet din maske og
hjælper dig med at male
alle de masker der er blevet dit ansigt
det er ikke fordi jeg stadig lyver
for dig og forsøger at lyve
alle vore problemer til
vandmænd
det er ikke fordi jeg ikke er der
lige så meget som jeg synes jeg burde
være der
for dig

men
det
er
et tilbagevendende mareridt i vågen tilstand
og
det
er
dig der er min hovedperson

Noget...

2010-02-07T06:35:00.000-08:00

...mangler

rygter

2010-02-01T13:56:00.000-08:00

hende der
ja hende den rødhårede
hende med de gode karakterer
hun sover ikke

hende der
du ved hende med de brune øjne
og det imødekommende smil
hun sover ikke i nat

hende der
ja hende pigen
hende med den søde kæreste og
de gode forældre
hun skriger i natten

hende der
ja hende med den hjemmestrikkede hue
hende med de snavsede sko og
kuglepennen i lommen
hun skriger i natten at hun er bange

hende der
du ved hende digteren
hun skriger i natten
at hun er bange
for sig selv

hvem er du?

2010-02-01T11:53:00.000-08:00

poesi på SMS

2010-01-28T13:42:00.000-08:00

...Jeg må kvæle et indre jubelbrøl da du
på mange mørke kilometers afstand
afbryder mit
musikinkapslede miniatureunivers
blot med en sms og
lækkerlækker poesi...

Hvem er du?

2010-01-26T12:02:00.001-08:00

Du er måske
en af de tilfældige stemmer
der griner et sted bag mig i bussen
du er måske
den ene af to personer der mødes
under en lygtepæl og
den ene af dem har en cigaret i hånden og
den anden har lige mistet sit job og de
har ikke noget som helst med hinanden at gøre
hverken før eller efter det øjeblik
hvor de mødes under en lygtepæl
du er måske ejeren af en blyant der
lige har skrevet et brev til den du elsker og
du er måske hende der samler et brev op
fra gulvtæppet lige under din brevsprække og ser
at det er et til brev fra ham der
der bliver ved med at sende breve til dig
selvom du ville ønske han lod være fordi
han simpelthen bare er helt vildt klam og
og du er måske ansigtet bag den næse der
trækker sig en lille smule sammen ved lugten
af den gamle dame der lige har sat sig
foran dig i bussen og du er
du er måske den gamle dame der lugter
du er måske buschaufføren i bussen hvor
der er en tilfældig stemme der griner og
og en tilfældig person der stiger ud og
tænder sin cigaret og møder en der lige har mistet sit job
under en lygtepæl
og du er måske buschaufføren i bussen hvor
der stiger en gammel dame ind der lugter og
sætter sig foran en der har en næse der
trækker sig en lille smule sammen ved
lugten af hende men alligevel smiler
høfligt
du er måske manden der sidder i den røde Volvo
lige bagved bussen og som er skide irriteret
over den åndssvage bus der kører lige foran og
du er måske hans kone der sidder ved siden af
og er skide irriteret over at han bliver ved
med at spille opera på anlægget i bilen for
der er ikke noget værre end opera i verden og
det minder dig også en lille smule om den der
tur til Italien der slet ikke blev så god
som du havde tænkt dig den og
du er måske tjeneren på restauranten i Italien
som en engang for længe siden måske var skyld i
at der var en dame der er gift med en mand i
en rød Volvo bagved en bus der fik
madforgiftning og det var ikke med vilje og
du er måske tjenerens exkæreste der
lige nu overvejer om du har lyst til at have sex
med ham der med det grimme overskæg som
jo egentlig faktisk er lidt sød og
du er måske ham med det grimme overskæg som
jo egentlig faktisk er lidt sød og måske
måske så er du på vej ind i en bus
lige bagved en gammel dame
der lugter du er måske på vej ind i en bus der
holder foran en rød Volvo hvor
der er en eller anden der hører opera og
måske så er du bare et af de tilfældige mennesker
jeg møder på gaden hver dag
og slet ikke opdager og
måske er du en af dem jeg rent faktisk lægger mærke til
og så glemmer igen måske
er du en jeg kendte en gang eller måske
er du en jeg troede at jeg kendte engang
måske er du en jeg engang kommer til at kende
måske er du en jeg engang kommer til at hade eller
en jeg engang kommer til at elske måske
måske er du en jeg engang elskede måske
er du en der engang elskede mig
uden at jeg opdagede det...

hvem er du?

tasken

2010-01-26T10:56:00.000-08:00

Jeg har en lille bøtte englesang i tasken
den ligger og rasler rundt
sammen med et kys
et kys jeg engang stjal fra en fyr
med lange brune krøller på en banegård
lige inden toget til Jylland

et sted i min taske har jeg også gemt en lille æske
en af de der små æsker man har mintpastiller i
hvis man har dårlig ånde men
der er ikke nogen mintpastiller i for
den er fyldt med luft
luft jeg har opsnappet mellem os
når vi griner
så har jeg en lille bitte smule latter
til når alle mine æsker ellers
lugter langt væk af gråd

i min taske ligger der en kuglepen
og et stykke papir men
der er ikke nogen ord på
for alle mine ord er faldet ud
igennem hullet i min lomme som
jeg aldrig nogensinde fik syet fordi
jeg stak mig på nålen og
jeg undgår helst smerte

i min anden lomme har jeg en lille dims
der nogle gange vibrerer og
det lyder måske en lille smule seksuelt men
jeg har altså en lille dims der vibrerer i min lomme
når den vibrerer så plejer det at være fordi der er noget
du vil fortælle mig men
nogle gange vibrerer den lille dims i min lomme fordi
Berlingske Tidende vil fortælle mig
at der er en eller anden der er blevet skudt i Irak eller
fordi min mor vil fortælle mig at vi skal have
frikadeller til aftensmad eller fordi
biblioteket vil fortælle mig at jeg har fået en bøde på 48 kroner for en bog
jeg ikke kan huske at jeg har lånt

jeg har en kabale i min lomme
en lille virtuel kabale der
slet ikke er der i virkeligheden
så når verden kører for stærkt eller larmer eller
kører ud af en tangent hvor jeg
ikke har lyst til at løbe med så
kan jeg lægge en kabale for
jeg har en kabale i min lomme

ved siden af kabalen ligger der
et stykke rockmusik så
når verden bliver for stille eller
når verden lyder ubehageligt så
kan jeg høre rockmusik for
jeg har et stykke rockmusik i lommen
hvilket jeg sætter pris på

men endnu bedre er det hvis
jeg kan tømme lommerne og
smide tasken og gå
uden at behøve at tage en lille æske latter med mig
ud i verden
fordi jeg har min latter selv

og endnu bedre er det
hvis jeg kan tømme lommerne og
smide tasken og gå
uden at behøve at tage en lille bøtte englesang med mig
ud i verden
fordi jeg selv tør synge

men alt det
det er jo bare de drømme jeg
bærer med mig i en lille æske

og den allerallerbedste drøm det er
når den lille dims jeg har i lommen
den vibrerer og
det ikke er fordi min mor
vil fortælle mig at vi skal have frikadeller til middag eller
fordi at der er en eller anden der er blevet skudt i Irak eller
fordi jeg skylder 48 kroner for en bog jeg
stadig ikke kan huske at jeg har lånt og aldrig afleveret men
fordi du vil fortælle

at du elsker mig....

Måske ved du ikke

2010-01-25T06:44:00.001-08:00

at jeg allerbedst kan lide
himlen når den ikke er helt
og aldeles skyfri

og måske ved du ikke
at hvide møbler gør mig
en lille smule usikker på mig selv

og måske ved du ikke
at det allermest romantiske
ville være at få
en lilla tulipan med posten
på vores fælles årsdag

og måske ved du ikke
at jeg elsker din stemme
når du hvisker

og måske ved du ikke
at dit hår ligner en
glorie når solen kysser dig
i nakken

og måske ved du ikke
at det er konsistensen på
næsten lidt for gamle flødeboller
der er allerbedst

men jeg tror at du ved
at du har kaldt dig min i
elleve måneder og
femogtyve dage i dag

jeg håber du ved
at det allerbedste
er dig

Hvad skal jeg i morgen?

2010-01-24T09:35:00.000-08:00

Da du spørger mig om
hvad jeg skal i morgen
har jeg en fornemmelse af
at du lige har besluttet dig for
hvad jeg skal i morgen

men jeg svarer dig at
det ved jeg først
i overmorgen

men hvis du kysser mig nu
hvis du hvisker nu i telefonen
at du elsker mig

hvis du giver mig en småkage eller
en ring eller dit hjerte eller
hånden over en vandpyt der
genspejler himlen

hvis du siger
at du vil bortføre mig til
drømmeland eller
Tivoli eller Jylland eller
en snestorm

hvis du sender mig
et kys igennem luften nu eller
en lilla tulipan med posten nu

hvis du skriver
et digt til mig eller
ringer til mig nu og
siger at jeg skal høre
en eller anden helt bestemt og særlig
kærligheds sang

hvis du spørger mig nu om
hvad jeg skal i morgen

kan du fortælle mig nu
hvad jeg skal i morgen

Verden er i 3D i dag

2010-01-22T07:23:00.000-08:00

Det er først da du indser
at verden er i 3D i dag
at du opdager
at dette ikke er PacMan
og alligevel bliver du ved med at flygte
fra de multifarvede spøgelser i
jagten på noget du ikke er sikker på
hvad er

Det er først da du indser
at vinden er noget nær lydløs i dag
at du opdager
at dette ikke er endnu et af
de mareridt hvor luften skriger af dig
og alligevel holder du dig for ørerne
og forsøger at drukne stilheden
med en overdosis af rockmusik

Det er først da du indser
at væggene står næsten stille i dag
at du opdager
at dette ikke er endnu en
gyserfilmen hvor huset vil spise dig
og alligevel er du stadig bange for komoderne
for skufferne og for knivene i dem

Måske har du ikke indset endnu
at du ikke er usynlig i dag
at virkeligheden synes at give
en lille smule mening i dag at
verden synes at reagere på din
tilstedeværelse i dag
måske har du endnu ikke opdaget
at dette ikke er endnu et mareridt og
at det måske endda er virkeligheden

Der er intet galt med verden

2010-01-21T06:28:00.001-08:00

Jeg undrer mig over hvornår
luften holdt op med at svinge
rytmisk frem og tilbage mellem
sig selv og det der ubestemmelige intet
vi alle sammen omtaler som ”os”
et sted bag væggen der adskiller
min stillestående luft fra verden
flyver fuglene formålsløst
frem og tilbage mellem
forskellige tilfældige pletter på
horisonten bag genboens træer

og inden jeg når at undre mig over stilheden
indser jeg
at det var mig selv der trykkede på
mute

... og dig....

2010-01-20T12:10:00.000-08:00

...og lidt nordøst for havet

finder jeg en hulsten og sælger den

til dig for et kys...

… og mens du giver mig det opdager jeg

en måge, dine krøller, at det blæser og

at jeg stadig ikke har lært at stave til det der ord

jeg har lyst til at bruge om den der følelse

du giver mig....

...og lidt sydvest for solen tager du

min hånd og mine fødder og mit hjerte med dig

op på en skrænt til en udsigt

der har næsten samme farve som

dine øjne og kærlighed...

… og lige efter om et øjeblik

vil jeg sende dig en tanke og vide at

du tænker tilbage på

en nat der var lige der hvor februar begynder...

…og lige efter tanken vil du

kysse mig på næsten samme måde

som lige efter dengang....

Jeg kan ikke stave til den titel jeg egentlig ville give det her digt...

2010-01-19T12:34:00.000-08:00

Hvis man spiser chokolade
forbygger det nervøse sammenbrud
hvis altså kakaoprocenten er over 70
men er der renter på sammenbrud og
hvad er kvadratroden af angst?
³³√mørke ● sin(gråd) ? jeg
har lige lært mig renteformlen og
at synge en sang på japansk men
jeg kender ikke nogen der kommer
fra Japan
og jeg kender en remse på tysk
om noget med henførende stedord og
jeg kender ham og hende og jeg kender
en der græder lige nu jeg kender
en der har brug for hjælp
til at klare matematikken og livet
jeg kender en der har hørt om nogen
der lever på randen af ingenting og
har brug for hjælp til at overleve
jeg kender en der er bange og jeg kender
en der har brug for en hånd at holde i
men jeg kender ikke nogen der har
brug for en remse om de henførende stedord
på tysk
og mens kloden kollapser under mig
og under menneskeheden og trykket af
krig og krise og bekymringer og
Co2 og informationer og
mennesker kæmper mod hinanden og
kæmper mod krisen og tankerne
kæmper jeg med at forstå
hvad ordet Hoffnungslosigkeit betyder

Man behøver ikke være rigtig for at være i kredsløb om Solen

2010-01-13T13:43:00.000-08:00

Pluto
planeten pluto befinder sig i dette øjeblik
4435.353.633 km fra jordens overflade og
Pluto er ikke en planet men en dværgplanet jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske men jeg
er i kredsløb om solen med
den jordklump jeg bor på jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske jeg er
en helt masse celler der har besluttet sig for
at danne kollektiv de producerer blod og bumser og
afføring og
nogen gange producerer de tårer og
vredesudbrud og ufatteligt store
mængder af AAARGH! jeg
er en hel masse cytoplasma jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske jeg
er ikke sikker på at jeg helt forstår princippet i
hvor langt der egentlig er til Pluto
dværgplaneten Pluto jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske men
mine ører er i stand til at opfatte lyden af
resonansfrekvensen der frembringes ved snedriver der
hober sig op på en måde der
slet ikke er kronologisk nok til
at blive skrevet ned og forstået
af mennesker jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske men
jeg har hænder der fægter vildt i det
tomrum der indkapsler mig jeg
er ikke sikker på at jeg helt forstår princippet i
hvor langt der egentlig er til den
nærmeste væg eller hvor mange
snedriver der skal til for at overdøve lyden
af fyn som det lyder
om natten
jeg er ikke et rigtigt voxent menneske
og jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår princippet i
hvad fynboer egentlig laver om natten og
hvorfor både jeg og dværgplaneten Pluto er
i kredsløb om solen og
hvad ordet cytoplasma egentlig betyder
jeg er ikke et rigtigt voxent menneske
selv om det står i mit pas
og selvom jeg er i kredsløb om solen

Luften skriger Pink Floyd

2010-01-12T07:38:00.001-08:00

Min hud er lidt for lille til mig
den rynker og skriger og strækker og klynker sig
når jeg bevæger mig igennem luften der
skriger PINK FLOYD
og mens rummet begynder at danse og
ligne og lugte af og lyde som
månes mørke side sidder jeg
midt i den skrigende luft i min
skrigende hud og forsøger at
tage kulden i hånden og varme den op
men kulden er glat og svær at
holde fast i og mine hænder ryster og
min mor er et sted i en snestorm
en snestorm langt væk fra mig og
selv når hun hilser på mig i telefonen og når
katten skriger og hyler og kræver og kæler og
vil have mad og forsøger at
tage mig i hånden og varme mig op
skriger jeg med luften bare uden lyd for ikke
at overdøve
PINK FLOYD
min far er med min mor et sted i en snestorm jeg
er et sted i en stilhed langt væk hvor
luften skriger
PINK FLOYD

min far plejer at synge med når højtalerne synger Pink Floyd

natten er træt af mig og mine digte

2010-01-10T13:52:00.000-08:00

Mit gulv flyder med ord
linoleumet er blevet flydende af
tryksværte i løsrevne bogstaver og
mine sokker klistrer fast til
hvad end de kommer til at røre ved for
jeg har trådt på en klæbrig og giftigtlugtende
limstift

mens jeg læser højt for mig selv af
noget der ikke kan kaldes
hverken sammenhængende eller korrekt
indser jeg med en overraksende sindsro at
luften omkring mig og min hjerne er
tyktflydende uigennemtrængeligt
pink

af encyklopædiartikler om murmeldyr og
vædemåler om hvem der kan huske
det nøjagtige øjeblik for
Djengis Khans første ord
og mens væggene der ikke helt
har lært at stå stille og
alligevel ikke danser
ballet

giver genlyd af det rungende ord

explosion

selvom det eneste der exploderer er
mængden af træthedstegn i
gennemsnittelige teenagetankekæder og
den knirkende krassende lyd og lugt af
at natten er multifarvet af
standbylys og sengetøj kæmper
jeg mig igennem mængderne af ord
og fægter lidt temmelig uforsigtigt og
hjælpeløst

med min efterhånden godt slidte kuglepen

ordene ordner sig

ikke

Stemmeret

2010-01-10T01:11:00.000-08:00

Jeg er lige fyldt atten
så nu er jeg myndig
og har stemmeret
og ret til at hæve min stemme
og ret til at drikke mig plørefuld i Irish Cofee og fadøl og
have sex med tilfældige mænd jeg møder på gaden
og ret til at få voxenløn
og bistandshjælp
og ret til at være med i en fagforening
og komme i fængsel og få bøder
og kørekort
og ret til at få børn og hus og mand og bil
og hver eftermiddag gå tur med hunden
eller bare ret til at gå i hundende
og ret til at låne 40.000 kroner på mit glatte ansigt
af en tilfældig anden attenårig der betjener mig i Bilka
og ret til at købe en fladskærm
og smadre den med et par lyserøde stiletter
i et vredesudbrud over en eller anden ekskæreste
og ret til at købe en lejlighed
og lade den blive oversvømmet i vasketøj
og ret til at købe nyt tøj fordi jeg ikke gider vaske det andet
for de penge jeg har ret til at få af staten i SU
og ret til at forsøge at gennemskue dansk politik
og ret til at stemme på hvem end jeg mener er den bedste
eller bare den der uddeler de bedste rundstykker på stationen
en tilfældig torsdag morgen
hvor det regner særlig meget

og jeg er nu atten år gammel
og er kun netop begyndt i 1.G
og jeg kan stadig ikke klokken
eller stave til promillegrænse uden at tænke mig om
og jeg er lige fyldt atten
og har ret til alt muligt
og jeg er atten år gammel
og 170 cm høj

og jeg bliver aldrig nogen sinde så stor
at jeg ikke skal bruge en stol
for at tage bøtten med kakaopulver ned
fra den øverste hylde i køkkenet

Duften af Mors håndcreme efter Berlin

2010-01-04T02:26:00.000-08:00

Jeg griber ud efter flygtige billygter på en
motorvej et sted i en snestorm
lidt til venstre for Lübeck og
skærmer mine ører for den konstante lyd af bilen
der gør opmærksom på faren for
isglatte veje og
klynger mig til sikkerhedsselen jeg
vil bare gerne hjem

og

tankefuldt bag bilradioens metal
funderer jeg over hvordan jeg
hurtigts og nemmest og
allermest smertefrit kan
tilbagelægge den enorme afstand mellem
duften af mors håndcreme og
den fuldstændigt ligegyldige fornemmelse
af markvejsstøv og af at være faret vild
et sted mellem Gauerslund og Børkop

og

mine knæ skriger hjerteskærende da
jeg langt om længe rejser mig op og
lader støvlesålerne kysse den
velkendte sjællandske asfalt og
vender næsen mod lugten af
min fars cigaretter og

mors håndcreme

Snart Berlin

2010-01-02T02:28:00.000-08:00

Om to nætters mathed skal vi
tilbringe natten sammen
i det skrigende inferno af
fremmede storbylys bag de
transperanthvide gardiner og
vi skal få ondt i ryggen og
skosålerne af at slæbe
meterlange latterkramper
med os ned af gader vi
aldrig har gået før på
den østvestlige side af en mur
der blev til minder og museumsstøv før
nogensomhelst tænkte "kom
lad os skabe jer
i de skrigende inferno af
alt det der kommer før spædbørn"
og vi skal mase hinandens næsten
indholdsløse vanter til
storbyrendestenens snavsede snerester
brænder op i
det skrigende inferno af
smagsløgs reaktion på lækker
billigs indisk mad og
alt andet end økologisk müsli
og vi skal se hinanden
dybt dybt over himlen i øjnene
og være næsten helt alvorlige mens vi
næsten ikke med vilje taber muffinrester til
glubende storbyduenæb og
indfanger os friskt forargede blikke fra
forbipasserende jakkesæt
iklædt menneskehud
og vi skal vandre i det
skrigende inferno af
turistforvirrede bilosrytmer mod
en endnu ukendt destination gennem
gader og dufte hvis navne vi
helt sikkert ikke kan udtale korrekt eller
bøje på alverdens mystiske måder men
nyder at inhalere

vi skal gå hånd i hånd gennem
det skrigende inferno af
lykkeligt berusende berlinerluft

Mit første blogindlæg

2010-01-01T04:43:00.000-08:00

Dette er ikke et digt for
jeg føler mig absolut ikke poetisk i denne
tidlige eftermiddagsnytårsmorgenstund
det er den første dag i året og
min første gang på blog og
min første dag uden digte.dk der
plejede at være der hvor jeg holdt til og
pludselig er facebook meget meget
mere tilstedeværende på min computerskærm
dette er mit første blogindlæg og
det bliver ikke længere for det
er dagen efter nytår men
endnu før morgenmaden og
mit første blogindlæg slutter

her